KøbenhavnSkitseGeneralplan

endvidere de små afsluttede enheder, Islands Brygge og Amagerbro. Nørrebro er det mest blandede område. På det indre Nørrebro repræsenterer kærnen omkring Blågårds Plads og kvarteret mellem Sjællandsgade og Jagtvej boligom­ råder fra hver sin tidsalder. På det ydre Nørrebro har man et stort boligkvarter vest for Nørrebrogade, omkransende Nørre- broparken. De store institutioner er ikke taget med i etageareal-opgørelsen. Den rolle, de spiller i bolig-arbejdssted-balancen, bør imidlertid tages i betragtning ved deres nuværende og fremtidige anven­ delse. Ved Amager Boulevard ligger f. eks. en industripræget enklave, bestående af N y Tøjhus, Artillerikasernen, Serum­ instituttet, Statsprøveanstalten og Mønten. Den nordlige del af Christianshavn optages af Bådsmandsstrædes Kaserne, A rse­ nalet, Orlogsværftet og Flådestationen. Omkring Fælledparken breder sig de 3 store hospitaler, De gamles By, Universitetets naturvidenskabelige institutter og Østerbrogades Kaserne. Bebyggelsestæ th ed og beboelsestæthecl Udnyttelsesgraden for den eksisterende bebyggelse varierer meget fra bydel til bydel (ill. side 68 ). Brokvartererne ligger i 2 . grundkreds, hvor udnyttelsesgraden for boligbebyggelse er maksimalt 2 , 0 . For store, samlede dele af brokvartererne overskrider den eksisterende bebyggelse denne norm. Det gæl­ der specielt de ældre kvarterer, men også nyere som Amagerbro. Visse karréer på det indre Nørrebro og flere på Vesterbro har endog en udnyttelsesgrad over 2 , 5 . På Frederiksberg og i de ydre kvarterer har derimod ingen karré højere udnyttelse end 2,0 og et stort antal har mindre end 1 , 0 . Tilstedeværelsen af erhvervsvirksomheder resulterer hverken i det indre eller ydre bælte i en højere udnyttelse end boligbebyggelsens - man fristes til at sige tværtimod. Dette er bemærkelsesværdigt i betragt­ ning af, at byggeloven muliggør en forhøjet udnyttelse i erhvervsområder. Beboelsestcetheden - etagearealet pr. beboer - fortæller noget om lejlighedsstørrelsernes fordeling i byen, men også om familie­ typerne og indtægtsfordelingen (ill. side 70 ). På Østerbro og på Frederiksberg finder man den mindste beboelsestæthed (store lejligheder). Den tætteste sammenklumpning af beboelser findes bl. a. på det indre Nørrebro og Vesterbro - de samme steder, hvor også korridorhusene optræder i stort tal. Byens befolkningsmæssige struktur - den geografiske fordeling af aldersklasser, familietyper, indtægtsgrupper etc. - hænger nøje sammen med fordelingen af byens boligbestand. Men iøvrigt foregår der stadig forandringer i denne struktur, forårsaget såvel af den samfundsmæssige udvikling som af byens vækst.

69