KøbenhavnSkitseGeneralplan

Brokvarterernes bebyggelse og fornyelses­ behovet i de enkelte bydele Når den fortsatte erhvervsudvikling i det centrale byområde skal finde sted samtidig med en vis udtynding af den tætte beboelse i brokvartererne, vil den nuværende uligevægt i fordelingen af boliger og arbejdssteder og de hermed følgende trafikvanskeligheder forværres. I de indledende afsnit er det understreget, at man som et nødvendigt modtræk herimod bl. a. må søge at bevare den grundstruktur i byen, at city­ området omgives af et bælte af boligkvarterer, der kan rumme en væsentlig del af city-erhvervenes beskæftigede. Specielt bør man i disse områder i højere grad end hidtil imødekomme behovet for boligformer, som rummer en stor procentdel erhvervsudøvere. Den foreslåede favorisering af boligbebyg­ gelsen medfører bl. a. at industrien på lang sigt i et vist omfang må vige pladsen - især i de indre brokvarterer. T il gengæld synes det rimeligt, at der skabes bedre vilkår for industrien længere ude i brokvartererne, hvor den har vundet hævd på større samlede områder. Her har virksomhederne også fordel af naboskabet til godsbanen og de har en heldig beliggen­ hed i forhold til boligbebyggelserne såvel i brokvartererne som i de nærmeste yderområder - og fo røvrigt også til boligbebyggel­ sen i S-bane-oplandene. Endelig synes det rimeligt at støtte den cityprægede erhvervsudvikling, som allerede er i gang langs visse hovedgader, tværs igennem brokvarterernes bælte af boligbebyggelse. Boligb ebyggelse og erhvervsbebyggelse Man kan få en forenklet oversigt over bebyggelsens fordeling mellem, boliger og erhverv ved at beregne, hvor mange procent boligetagearealet udgør af det samlede etageareal indenfor hver karré. De overvejende erhvervsprægede karréer (uden for city­ området) samler sig om havneanlæggene og i de ydre brokvar­ terer, hvor der især er tale om større industrivirksomheder. E t særlig stort erhvervsområde findes på det ydre Nørrebro. Tilknytning til godsbane synes i det hele at have spillet en betydelig rolle for industriens placering i brokvartererne. En vis opblanding af boligkvartererne med erhverv - mest småindustri - findes bl. a. i et smalt bælte umiddelbart uden for søerne, og - med forretningsbebyggelse - ud langs Nørre- brogade og Vesterbrogade. På Frederiksberg forekommer de erhvervsprægede karréer mere sporadisk. Som forholdsvis rene boligområder (over 70 % boligareal) må navnlig fremhæves de store sammenhængende områder på det indre Østerbro og det mellemste Vesterbro og på Frederiksberg;

67

s*