KøbenhavnSkitseGeneralplan

voldkvartererne kunne fremme den skitserede udvikling ved at lempe de gældende beboelsesservitutter f. eks. i Glyptotek­ kvarteret, men fastholde dem i Østervold kvarteret, uanset at lejlighedstyperne her kunne friste til kontoranvendelse. Derimod foreslås i hele den indre by - indenfor voldgaderne - almindelig tilbageholdenhed over for erhvervsudvidelser og nyt erhvervsbyggeri. Tilladelser til udnyttelsesgraden 3,5 tænkes kun givet i randbebyggelserne ved de store færdsels­ årer og kun, hvor særlige omstændigheder taler derfor. I de øvrige, bagved liggende områder af den indre by tilrådes stærkere tilbageholdenhed, også ved almindelige erhvervs­ omdannelser. Den ønskede kombination af kontorer og beboelse i disse dele af byen vil kunne fremhjælpes gennem fastlæggelse af byggeområder i h. t. byggeloven § 12 . Den forberedte udbygning af centraladministrationen i til­ slutning til Slotsholmen må bevirke, at større områder ud mod havnen, på begge sider af Slotsholmen forbeholdes udvidelser. Tilsvarende forekommer det rimeligt at sikre et større område ved Universitetet til universitetsudvidelser, kollegiebyggeri m. v., hvorved også opnås en bevaring og bedre udnyttelse af de særlige værdier i området. Universitets-kvarteret og centraladministrationens område må betragtes som særområder. Som led i den fremtidige plan­ lægning må der forhandles med.de pågældende statsmyndig­ heder om disses interesser i udvidelser, eventuelt også udover de her angivne områder. Områderne vil om nødvendigt kunne sikres mod uvedkommende erhvervsindtrængen ved partielle byplaner. I de vanskeligst betjente dele af den indre by bør der ikke gives tilladelse til højere udnyttelse end 2 , 5 , ligesom det kunne være ønskeligt at modvirke tendensen til sammenlægning af mindre ejendomme. En sammenlægning burde kun finde sted, for så vidt den kunne tjene til at regulere forholdene for en karrés ejendomme som helhed. Frem for en intensiv udnyttelse af den enkelte ejendom må tilstræbes en rationel udnyttelse af den samlede karré. Mange steder bør der foretages karré­ udtynding og gårdomlægning, således at virksomhederne kan få plads til parkering og til af- og pålæsning af varer. Samtidig skulle man reservere beboelsen de mest nødvendige opholds­ arealer. Visse bebyggelser, f. eks. omkring enkelte af torvene, bør måske fastlægges som boligområder. Skal en cityudvik­ ling som den her skitserede imidlertid virkeliggøres, og skal det lykkes at løse de stadig voksende problemer i forbindelse med erhvervs- og trafikudviklingen i de centrale byomrader, forudsætter det, at alle muligheder for at lede udviklingen tages i betragtning. 63