KøbenhavnSkitseGeneralplan

tioner med et etageareal på ca. 300 000 m2). For 15 -års perio­ den 1930-1945 var forøgelsen af erhvervsetagearealet i dette område omkring 500 000 m 2 (ekscl. offentlige institutioner). Dette tal kunne måske tjene som omtrentlig størrelsesorden ved dimensioneringen af en kommende cityvækst. Efter de retningslinier, der er angivet i det foregående, er som eksempel foretaget en skitsemcessig fordeling a f en yder­ ligere erhvervstilvækst i det centrale område og langs brogaderne på i 000 000 m2 etageareal. Heraf er ca. 150 000 m 2 beregnet at fremkomme ved nybyggeri på byggemodne grunde - d.v.s. banegårdsterrænet og Kalvebod Brygge - samt i forbindelse med udvidelsen af centraladmini­ strationen på Slotsholmen. Resten, ca. 850 000 m2, fremkom­ mer ved fortrængning af eksisterende beboelse, fordelt med ca. 400 000 m 2 i Nørrevold og Vestervold kvarter, ca. 350 000 m 2 i bydelen indenfor voldgaderne og ca. 100 000 m 2 langs de to brogader på Nørre- og Vesterbro. I Nørrevold og Vester­ vold kvarter bliver det resterende boligareal herefter ca. 150 000 m2, medens der i den indre by bliver ca. 750 000 m 2 boligareal tilbage. A f de 350 000 m 2 nyt erhvervsareal i den indre by tænkes hovedparten fremskaffet ved en næsten fuldstændig for­ trængning af boligarealet i de karréer, der er placeret ved de bedst trafikbetjente strækninger, hvorimod der i de øvrige dele af byen indenfor voldene kun er vist en mindre erhvervs- udbygning. Forslag t il zoneplan På grundlag af de skønnede fremtidige erhvervsarealer har man skitseret en zoneplan, der angiver karakteren af de ind­ greb, som anses for nødvendige i det centrale område og i de tilstødende kvarterer langs de to brogader. I sammenhæng med denne zoneplan er udarbejdet det under trafikafsnittet foreslåede net af cirkulationsgader. Også forslaget til den nye tunnelbanes linieføring og stationsplaceringer i city bygger på de overvejelser, som finder udtryk i den her skitserede zoneplan (jfr. side 135 ). I Nørrevold og Vestervold kvartererne og langs brogaderne tænkes herefter givet mulighed for højere udnyttelse etc. i forbindelse med ombygning til erhvervsformål, hvorved disse områder gives en tydelig præferencestilling under cityudvik­ lingen. En snarlig etablering af større parkeringspladser i tilslutning til -disse kvarterer kan muligvis også fremskynde den ønskede udvikling. Som en yderligere mulighed vil man bl. a. gennem udøvelsen af kommunens påtaleret for de gamle byggeservitutter 1 6 l