KøbenhavnSkitseGeneralplan

meget vel nødvendiggøre sanerende indgreb. I forbindelse med en gennemførelse af det i trafikafsnittet skildrede net af cirkula­ tionsgader vil det være rimeligt at tage de vedtagne gadeud­ videlser i denne bydel op til revision. Efter en samlet plan må her søges gennemført nødvendige, men overkommelige regu­ leringer i det eksisterende gadenet. E t net af fordelingsgader med nødvendige parkeringsrestriktioner o. lign. skulle herved kunne etableres i det væsentlige på grundlag af de givne gadebredder (jfr. side 165 ). Den indre bys nordlige del En tilbageholdenhed med hensyn til erhvervsudvidelser må også gælde bydelen nord for Gothersgade og især kvarteret mellem Bredgade og Toldbodgade, der bør søges bevaret som repræsentativ bydel med den nuværende relativt lave ud­ nyttelse og med særlige funktioner, firmahovedsæder, shipping, diplomati, m. v. Det regulære gadenet kan give akceptable kår for den interne trafik, men kan ikke belastes yderligere. Dårligst stillet er vel de trafikskabende virksomheder ved havnen, Kvæsthusbroen, Larsens Plads og Toldboden. Selv hvis kvarterets gadenet og offentlige trafikmidler havde kunnet motivere en yderligere erhvervstilvækst i området, ville en udbygning af dette område medføre en stigende belastning af de vanskelige gadelinier gennem den ældste bydel, Strøget, Kompagnistrædelinien, Stormgade og Tøjhusgade. Bedre vilkår for beboelsen her og i tilstødende områder vil omvendt modvirke trafikpresset på hele bydelen indenfor voldlinien. Udover gennemførelsen af den indledte sanering i Adel- Borgergade vil der ikke blive tale om totale kvarterfornyelser af tilsvarende art. Som i den indre bys sydlige del må sane­ ringer også her tænkes foretaget som lokale bygningsfornyelser. Dog vil der i de nordligste dele af området forekomme bolig­ saneringsopgaver, som kan kræve fremgangsmåder af samme art, som behandlet under brokvartererne (jfr. side 79 ff.). D et frem tidige arealbehov Bestemte rammer for en udvikling efter disse retningslinier kan ikke fastlægges uden antagelser vedrørende de centrale erhvervs og institutioners kommende arealbehov. Egentlige beregninger kan naturligvis ikke opstilles, men i den hidtidige udvikling kan man dog finde visse holdepunkter. I de områder, som efter det foregående må komme i betragt­ ning i den fremtidige cityudvikling, d.v.s. Nørrevold og Vester- vold kvarter samt hele den indre by, var det samlede er­ hvervsetageareal i 1945 3 000 000 m2 (exc^- offentlige institu- 59