KøbenhavnSkitseGeneralplan

på en aflastning af de centrale forretningsstrøg (jfr. side 76 , brokvartererne). Derimod bør området mellem Sortedamssøen og Stockholms- gade-Østbanegade, d.v.s. størstedelen af Østervold kvarter, så vidt muligt ikke inddrages i cityudviklingen. Dette kvarters geografiske adskillelse fra det øvrige cityområde betyder, at en spredning af cityfunktionerne her ud vil blive særlig uhen­ sigtsmæssig. Hertil kommer, at hele området i kraft af sin tilknytning til søerne og de grønne områder - Østre Anlæg, Kastellet og de to kirkegårde - har usædvanlig gode betin­ gelser som boligområde. Den indre bys syd lig e del Med de voksende krav til parkering og trafikbetjening og til indretning af erhvervslokaler vil det snævre gadenet og den irregulære blandede bebyggelse i den gamle bykærne være uegnet til at optage yderligere store erhvervsudvidelser. Skal denne bydel fortsat udøve vigtige funktioner indenfor de centrale byområder bør erhvervsudviklingen her begrænses. Her må udvikles et erhvervsliv, der ikke er stærkt trafik­ skabende, og som kan indpasse sig i mindre ejendomme. I et cityområde vil der være brug for både store og små er­ hvervsejendomme. En centralisering i storbygninger vil i større omfang kunne finde sted bl. a. i banegårdskvarteret. De små ejendomme, som er et særkende for den indre by, vil derimod kunne imødekomme de ofte forekommende ønsker hos sel­ skaber, specialforretninger, koncerners hovedkontorer etc., om at have et hus for sig selv. Centraladministrationen og Universitetet har ligeledes byg­ ningskrav og et trafikbehov, der uden vanskeligheder vil kunne tilfredsstilles indenfor bydelens rammer. Den gamle bydels kærne, kvarteret mellem Universitetet og Slotsholmen, hvor der endnu ikke har fundet nogen større erhvervsudbygning sted, bør reguleres således at der gives fortrinsret for en række særlige formål, d.v.s. universitetets funktioner omkring Frue Plads, butikshandel omkring Vim- melskaftet og Købmagergade og en eventuel kombination af beboelse og kontorer i Kompagnistræde-kvarteret. Enkelte spredte boligbebyggelser i området er saneringsmodne. Skal sådanne boligenklaver i større udstrækning bibeholdes som beboelse, forsvinder det forretningsmæssige incitament til en sanering, og det offentlige må utvivlsomt forberede sig på visse udgifter ved fornyelsen af disse bebyggelser. En del, hovedsagelig små, industrivirksomheder er filtret sammen med den saneringsmodne boligbebyggelse. En ud­ flytning af ikke hjemmehørende industrier kan derfor også 57