KøbenhavnSkitseGeneralplan
De centrale områders fremtidige udvikling — forslag til retningslinier. Skal den kommende udvikling i de centrale byområder for løbe hensigtsmæssigt og gnidningsløst, vil det forudsætte en planlægning, der tager hensyn både til cityfunktionernes behov og til den eksisterende bebyggelses anvendelsesmuligheder. I de centrale byområder findes kun få ledige byggegrunde og kun i begrænset omfang nedrivningsmodne bygninger. City væksten må derfor hovedsageligt tage form som en fortsat erhvervsomdannelse af den eksisterende boligbebyggelse inden for og i tilslutning til de centrale områder. Disse områder indeholder imidlertid så store reservearealer for en fortsat citydannelse, at kun en del af beboelsen, selv på lang sigt, kan ventes fortrængt af erhverv. En fremsynet ordning af city-udviklingen bør derfor gå ud på dels en be grænsning af den mere tilfældige erhvervsindtrængen i for bindelse med en beskyttelse af beboelsen i visse kvarterer, dels en understøttelse af erhvervsudviklingen i de dertil bedst egnede kvarterer og bebyggelser. Den fremtidige trafikbetjening må planlægges i overensstem melse hermed. I trafikafsnittet (side 133 og 143 ) er der redegjort for tunnelbaner og gadeforbedringer i de centrale byområde. Voldkvartererne Voldkvartererne mod vest og nordvest er uden sammen ligning den del af de centrale byområder, som yder de bedste betingelser for en større erhvervsudvikling. En sådan udvikling er da også forlængst indledt. Området har allerede gode hovedfærdselsårer, er nært knyttet til de eksisterende S-sta- tioner i centrum og har god forbindelse til mange sporvejslinier. I det foreslåede trafiksystem vil betjeningen af området blive yderligere forbedret. Samtidig findes der ret gode fremtidige parkeringsmuligheder, bl. a. på det nuværende Grønttorv og ved overdækning af banegraven. I voldkvartererne findes iøvrigt de sidste ubebyggede grunde egnet til erhvervsbebyg gelse (banegårdsterrænet og Kalvebod Brygge) og en eksi sterende boligbebyggelse som er egnet til erhvervsomdannelse, bl. a. ved Vestre Boulevard-Nørre Farimagsgade. Frem for at lade cityudviklingen brede sig frit til alle sider fra den gamle kærne, bør en udvikling med retning mod disse områder støttes kraftigt. De to voldkvarterer - Vestervold og Nørrevold - vil dermed også danne overgang til brogaderne — Vesterbrogade og Nørrebrogade, langs hvilke den city prægede udvikling, som endnu i hovedsagen kun omfatter udvalgsvarehandelen, på længere sigt må støttes med henblik 55
Made with FlippingBook