KøbenhavnSkitseGeneralplan

end at der i denne periode ved byggeliniepålæg kun er gen­ nemført tilbagerykninger udfor enkelte, spredte ejendomme. I visse tilfælde har denne tilbagerykning tilladt en væsentlig forøgelse af bygningshøjden og altså en yderligere koncentra­ tion. I almindelighed synes byggeliniepålæg imidlertid i stedet for at fremskynde gadeudvidelser nærmest at have den mod­ satte virkning, idet de enkelte ejere, stillet overfor krav om tilbagerykning på de i forvejen små grunde, frem for at bygge nyt, har foretrukket istandsættelser og små ombygninger. I det store og hele er der vel i dag enighed om, at successiv tilbagerykning ved nybyggeri ejendom for ejendom er en ufremkommelig vej til at sikre gadeudvidelser og færdselsfor­ bedringer i de centrale områder. En ny, bredere fordelingsgade parallelt med Strøget har dog stadig været betragtet som den mest påkrævede trafikforbedring i den indre by, og har været foreslået gennemført etapevis indenfor et kortere tidsrum. Gennemførelsen af et sådant projekt måtte forudsætte, at det offentlige tog initiativet og dækkede de fornødne udgifter. Indgreb af denne art vil imidlertid medføre betydelig større problemer end de gadegennembrud, der tidligere er gennemført. Både ved gennemførelsen af N y Østergade i begyndelsen af århundredet og ved gennemførelsen af den nyere Bremerholm- linie, var der samtidig tale om udprægede saneringsopgaver, der tilmed blev lettet økonomisk ved de store værdistigninger som fremkom langs de nye forretningsstrøg, der blev skabt ved gadegennembruddene. Nye gennembrud vil til forskel herfra ikke kunne gennemføres som egentlige saneringer, med tilsva­ rende store værdistigninger, men må ske i hovedsagen på bekostning af erhvervsejendomme, som endnu er anvendelige for de pågældende virksomheder. Som led i større gadegennembrud bygget op til dels på eksi­ sterende gadelinier vil de allerede stedfundne udvidelser ofte være utilstrækkelige. Det må også tages i betragtning, at dele af den indvundne gadebredde vil medgå til at betjene en øget trafik til og fra de nye forretningsbygninger langs gaden. Planer om omfattende gadeudvidelser og - gennembrud må alene på baggrund heraf betragtes med skepsis. Hertil kommer imidlertid, at sådanne planer hidtil ikke er fremkommet i forbindelse med en samlet plan for de centrale byområders fremtidige gadenet og trafikbetjening. Såfremt der med bedre tilslutning til byens øvrige gadenet etableres et sammenhængende net af brede cirkulationsgader mellem de forskellige dele af de centrale byområder (jfr. side 159 ), bør spørgsmålet om de fremtidige fordelingsgader i selve den indre by søges løst uden store udvidelser og gennembrud. 53