KøbenhavnSkitseGeneralplan

Bebyggelsens alder karakteriserer også meget godt forskellene mellem de enkelte voldkvarterer. Vestervold kvarter har som helhed den nyeste bebyggelse med store, samlede forretnings­ komplekser og syd for Glyptoteket en tidligere bebyggelse fra omkring århundredskiftet. Østervold kvarter er for største­ delens vedkommende også fra denne periode, mens Nørrevold kvarter er lidt ældre, opført indenfor et kort tidsrum omkring 1880 . Hvert af disse områder har en meget ensartet bygnings­ bestand. I bydelen indenfor voldlinien kan bebyggelsens alder derimod ikke tages som udtryk for boligkvaliteten. Her stammer endnu den største del af bygningsmassen fra før midten af forrige år­ hundrede, men de gamle ejendomme har i forskelligt omfang gennemgået forbedringer og ombygninger, undertiden om­ bygninger, som har ligget på grænsen til nybyggeri. Et stort antal bygninger, fortrinsvis i udkanten af området og langs de vigtigste forretningsgader, er opført i sidste halvdel af det forrige århundrede. Det nyere byggeri udgør kun en forholdsvis ringe del, spredt over bydelen som enkeltejen­ domme. I kraft af denne meget uensartede aldersfordeling indenfor bebyggelsen adskiller den indre by sig afgørende fra den omliggende ring af voldkvarterer. I betragtning af bebyggelsens aldersfordeling er det naturligt, at de særlige bygningshistoriske værdier er samlet i den indre by. Ikke blot rummer denne bydel som byens historiske kærne vigtige monumentalbygninger, men den har blandt de ældste bygninger bevaret en fin borgerlig arkitektur fra 17 - og 1800 - tallet. Det største og mest værdifulde af disse områder er Amaliegade-kvarteret mellem Bredgade og Toldbodgade. A f andre værdifulde helheder kan nævnes Nyboder, bebyggelsen langs Kronprinsessegade, langs kanalerne ved Nyhavn og om­ kring Slotsholmen, ved Gråbrødretorv, Hauser Plads og visse andre sammenhængende gadebilleder. En lang række af disse bebyggelser er da også optaget på den fredningsfor­ tegnelse, der udarbejdes af det særlige bygningssyn. Det, der imidlertid giver den indre by som helhed dens særlige karakter, er dog næppe så meget disse velbevarede husrækker eller bydelens store bestand af gamle huse, det er snarere selve bystrukturen , den blanding af nye og gamle bygninger, som indrammer gaderne og som fastholder det gamle gadenet. I de områder, især i den sydlige bydel, hvor man ved mere omfattende saneringer har haft muligheder for at bryde med denne bystruktur, har der kunnet opstå nye bygningsformer og bygningsstørrelser. Men bortset fra disse områder, er struk­ turen i den ældste bydel, trods det sidste hundrede års erhvervs- byggeri og bygningsomdannelser, ikke væsentlig forskellig fra

49

4