KøbenhavnSkitseGeneralplan

modentlig uundgåeligt, at der ved boligfornyelsen både her og andre steder i den indre by sker en tilflytning af bedrestil­ lede, mindre husstande og enlige. Denne udvikling synes ikke urimelig, idet den ikke medfører det samme store behov for institutioner og friarealer, som er gældende for almindelige bolig­ kvarterer, men som er vanskeligt at tilfredsstille i den indre by. B ebyggelsen s tæthed Både den nuværende og de tidligere byggeloves bestemmelser om udnyttelsesgrad og bygningshøjde har blandt de centrale byområder favoriseret byen indenfor voldlinien på en måde, som næppe er heldig i betragtning af de særlige vanskeligheder der her følger med en intensiv udnyttelse. Tilmed omfatter denne fortrinsstilling samtidig områder, der ikke nævneværdigt er inddraget i cityudviklingen, som f. eks. de nordlige kvarterer af den indre by og Christianshavn. I bydelen inden for voldlinien er den tilladelige udnyttelses­ grad 2,5 (udenfor: 2 , 0 ), men for erhvervsbyggeri er der givet mulighed for en udnyttelsesgrad op til 3 , 5 . Kun et mindretal af karréerne i den indre by har endnu nået en udnyttelsesgrad på 3 , 0 . I den sydlige del af den indre by mellem Gothersgade og Vester Voldgade har det bebyggede område en gennem­ snitlig udnyttelse på 2 , 5 , medens udnyttelsesgraden for be­ byggelsen i den nordlige del af den indre by i gennemsnit kun er 1 , 8 . Udover de muligheder for en cityudvikling der foreligger ved fortrængning af beboelsen i voldkvartererne og langs brogaderne i bebyggelser, som er placeret gunstigt i trafikal henseende, findes der altså i selve den indre by efter byggeloven fortsat meget store udvidelsesmuligheder. Det fremgår da også af undersøgelser af etagearealerne i 1930 og 1945 , at forøgelsen af erhvervsarealet i dette område har været langt større end tilbagegangen i boligareal. I den indre by har boligarealets tilbagegang i perioden 1930-45 andraget 273 000 m2, medens erhvervsarealets udvidelse indenfor samme tidsrum har andra­ get 336 000 m2, altså en reel forøgelse af selve etagearealet på 63 000 m2. En fortsat udbygning af den indre bys karréer blot op til en udnyttelsesgrad på 2 , 5 , altså ikke en overdreven antagelse i forhold til, hvad byggeloven kan give mulighed for, er beregnet at ville give en forøgelse af den eksisterende bebyggelse på omkring 600 000 m 2 etageareal. B eb y g g elsen s. alder Bebyggelsen alder er ofte et godt udtryk for et kvarters kvalitet og bidrager dermed til at bestemme rækkefølgen og omfanget af kommende fornyelsesopgaver. 47