KøbenhavnSkitseGeneralplan

De cen tra le områders bebyggelse B ebyggelsen s anvendelse og boligbestanden

I byområdet indenfor søerne er bebyggelsen mere sammensat i henseende til anvendelse, alder og kvalitet end i noget andet område af byen. Bebyggelsens anvendelse varierer fra rene boligkvarterer til rene forretningskvarterer. I forholdet mellem bolig- og erhvervs­ etagearealet har man et udtryk for graden af cityudviklingen indenfor de enkelte områder. Østervold kvarter, i hovedsagen beliggende nord for Stock- holmsgade-Østbanegade, og den nordlige del af byen indenfor voldlinien er næsten rene boligområder. Derimod er bolig­ arealerne i Nørrevoldkvarteret mellem Nørrevold og Peblingesø og i Gammelholmkvarteret efterhånden stærkt reduceret. Selv de dele af den indre by, der har gennemgået den særlig intensive erhvervsudvikling, er endnu isprængt nogen be­ boelse, i den sydlige bydel fortrinsvis i små rene boliggrupper, i den nordlige bydel i større udstrækning i ejendomme med erhverv i de nederste og beboelse i de øverste etager. Vestervold kvarter sydvest for Gyldenløvesgade-Vestervoldgade er nu, trods det oprindelige indledte boligbyggeri i Glyptotek-kvar­ teret, som helhed et erhvervs- og institutionsområde. A f det samlede etageareal på 6,3 mill. m 2 i hele området mellem søerne og havnen er endnu 2,4 mill. m2, d.v.s. 40 % af etagearealet, ren beboelse. Selve boligbestanden i de centrale områder er så uensartet som vel tænkeligt - den omfatter både byens mest eksklusive og dens ringeste lejligheder. Områderne har, dels på grund af sine attraktive værdier - søerne, de mange parker, havnen, kanalerne - og dels i kraft af de mange fordele, der følger med den centrale beliggenhed, kunnet fastholde beboelse i et betydeligt omfang, selv i områder med høje grundværdier. Blandt de kvarterer, hvor man finder de bedste lejligheder, kan nævnes Bredgade-kvarteret, Glyptotek-kvarteret, Stock- holmsgade-Østbanegade-kvarteret og Grønningen samt Vester- søhus og den nye plads i Borgergade-kvarteret. E t betydeligt antal store, umoderne lejligheder, navnlig om­ kring Bredgade-Store Kongensgade og på Gammelholm, er blevet omdannet til klublejligheder og pensionater (ill. side 28 ), der må betragtes som naturlige boligformer i centrum. M indre grupper af særlig dårlig, saneringsmoden beboelse findes en række steder i den indre by, og et større område med dårlig bebyggelse findes i Borgergade-kvarteret. Ved den fortsatte sanering i dette kvarter påregnes en væsentlig del af området genopbygget som rent boligkvarter. Det er for- 45