KøbenhavnSkitseGeneralplan

med udvidelsesplaner i tilslutning til de nuværende læreanstal­ ter i bydelen. En stor del af de øvrige institutioner, kulturelle, repræsentative o. lign., som findes spredt i områderne inden for søerne, er i tidens løb dels placeret i forbindelse med nybyggeri som f. eks. de offentlige bygninger i voldkvartererne, og dels i en række af byens gamle fornemme palæer og patricierhuse, frem for alt i Amaliegade-Bredgade kvarteret (Frederiksstaden), hvis velbevarede bygninger også er blevet hjemsted for gesandt­ skaber og konsulater. Heri ligger en vejledning for visse om­ råders særlige anvendelsesmuligheder. Butikshandel og fo rly stelser Cityområdets butikshandel - specialforretningerne, de større udvalgsforretninger, stormagasinerne og visse forlystelseseta­ blissementer er de økonomisk mest konkurrencedygtige blandt bydelens virksomheder. De er så at sige alle placeret ved de strøg, der er angivet ved de højeste facadegrundværdier (over 700 kr./m2) på grundværdikortet 1950 . Stormagasinerne , hvoraf de fleste endnu ligger ved det traditionelle strøg i Østergade, vejer overordentlig tungt til både m. h. t. kun­ detal og omsætning. De har bl. a. en stor andel i den meget betydelige udskiftning af sporvognspassagerer på Kongens Nytorv. For de øvrige større udvalgsvareforretningers ved­ kommende kan konstateres en tydelig spredning udover den gamle bydels rammer, fremfor alt ud langs Vesterbrogade og Frederiksborggade-Nørrebrogade. Denne spredning viser sig ikke alene i forretningernes antal, men også i omsætningens størrelse, som findes opgjort på gadestrækninger for årene 1935 og 1948 . Specielt for udvalgsvareforretningernes ved­ kommende må de store brogader betegnes som udløbere fra city. Denne spredningstendens må fra et planlægnings­ synspunkt anses for særdeles heldig, idet den spreder indkøbs­ trafikken, der vejer stærkt med i eftermiddagens myldretimer. De finere specialforretninger synes fastere knyttet til den gamle bydels eksklusive butiksstrøg, men de skaber næppe trafikproblemer af større betydning. Forlystelsesvirksomhederne , domineret af de store premiere­ biografer og et antal større restauranter, har forlængst samlet sig i Rådhusplads-kvarteret og på det forreste Vesterbro. Der trækkes vel et betydeligt publikum til om eftermiddagen, men de store trafikstrømme til og fra disse etablissementer (incl. Tivoli) går dog i.hovedsagen fri af bolig-arbejdsstedstrafikken. Set i forhold til de kollektive trafikmidler kan denne gren af cityvirksomheden næppe være bedre placeret. Noget tilsva­ rende gælder også hotelvirksomhederne. 1/ 3 af hovedstadens 39