KøbenhavnSkitseGeneralplan

grænset eller ensartet kvarter, men tværtimod meget sammen­ sat og i stadig udvikling og bevægelse. Den københavnske citydannelse er naturligt nok indledt i den historiske bykærne, hvor beboelsens fortrængning og byg­ ningsomdannelsen har været af størst omfang. Det er dog værd at bemærke, at selvom Christianshavn er en af de ældste bydele, er den gået fri af den egentlige citydannelse, hvorimod byvæksten og trafikudviklingen på Sjællands-siden har be­ gunstiget en cityudvikling langt udover den gamle bykærne. De oprindelige hovedveje til byen - brogaderne og Gammel Kongevej - hvis fortsættelser i den indre bys gader i dag er de vigtigste og dyrest betalte forretningsstrøg, er under by­ væksten suppleret med en række nyere færdselsårer til centrum (f. eks. Gyldenløvesgade - Amager Boulevard). Disse ændrin­ ger i gadenettet har sammen med udviklingen af den kollektive persontransport, jernbanen og sporvejene med de nye trafik­ knudepunkter Hovedbanen og navnlig Rådhuspladsen, haft en afgørende indflydelse på citydannelsens retning og omfang. Denne udvikling er yderligere blevet støttet ved frigivelsen af hele det gamle banegårdsterræn til bebyggelse. De nævnte ændringer i trafiklinier m. v. giver tilstrækkelig forklaring på at cityområdet har udvidet sig i retning af Vester­ bro, og at byens centrum i nyere tid har flyttet sig fra Kongens Nytorv til Rådhuspladsen. At andre byplanmæssige indgreb, som gennemførelsen af Bremerholm-linien med det hertil knyttede forretningsbyggeri, har trukket i modsat retning - tilbage mod Kongens Nytorv - afspejles bl. a. i grundværdiudviklingen. Den merkantile cityudvikling findes belyst gennem en under­ søgelse af erhvervsetagearealets udvidelse fra 1930 - 45 . Det rene erhvervsetageareal i området inden for søerne var i 1930 fordelt ligeligt på kontorer, butikker, lagre og industri. I 1945 var det forøget for alle kategorier, men mest for kontorer og butikker. Der kunne i sammenligning hermed konstateres en procentuel tilbagegang for lagre og industrilokaler. Denne forskel i udvikling inden for de store erhvervsgrupper karak­ teriserer også deres funktionelle tilhørsforhold til bydelen. Som det fremgår af erhvervsetagearealets fordeling 1945 (ill. side 44 ) strækker den sammenhængende erhvervsbebyggelse i bymidten sig nu som et bælte fra Kastellet til Frederiksberg Allé med bredest udstrækning i den gamle bydel mellem Gothersgade og Vester Voldgade og med tydelige koncentra­ tioner også omkring Nørreport og ved Slotsholmen. O ffentlig adm inistration, højere læ reanstalter m.v. I det samlede erhvervsetageareal er også institutioner og offent­ lige kontorer medregnet, og heriblandt byens og statens centrale 3 * 35