KøbenhavnSkitseGeneralplan

De cen tra le områders sæ r lige funktioner I de indledende afsnit er det allerede nævnt som en af general­ planens forudsætninger, at der ma regnes med en yderligere vækst af city og forudses en fortsat koncentration af virk­ somheder i de centrale byområder, selv om man fra byens side støtter en udflytning og spredning af visse grupper af virksomheder fra de indre bydele. For byen som helhed må denne udvikling, der forstærker den i forvejen skæve fordeling af boliger og arbejdssteder, bl. a. medføre en udbygning af det samlede trafikapparat. I de centrale byområder —bydelen begrænset af søerne og havnen — vil de trafikale og bebyggelsesmæssige følger af den forventede koncentration kun kunne beherskes, såfremt cityudviklingen ledes til de områder, som bedst kan optage en erhvervstilvækst. Generalplanens forslag må her bygge dels på et kendskab til citydannelsens karakter , dens hidtidige forløb og tendenser, dels på en vurdering af de centrale områders bebyggelse og hermed de enkelte kvarterers anvendelsesmuligheder. C itydannelsens karakter Ved citydannelse forstås i almindelighed den voksende kon­ centration af erhvervsvirksomheder og administrative og kul­ turelle organer, der præger de centrale områder i større byer. Uanset karakteristiske fællestræk tegner denne cityudvikling sig forskelligt fra by til by - afhængig af de stedlige forudsæt­ ninger. Citydannelsen er en indre by-omdannelse, der i sin mest karakteristiske form er en følge af erhvervenes økonomiske kappestrid om en central placering, hvorunder de mindre betalingsdygtige efterhånden fortrænges fra centrum. Denne udvikling finder bl. a. udtryk i grundvurderingen. De høje facadegrundværdiers udvikling i det centrale byområde kan derfor bidrage til at angive citydannelsens omfang og retning. Citydannelsen sker ved en almindelig fortrængning af beboelsen fra de indre bydele, men herudover er visse erhverv i stand til at fortrænge andre. I en række storbyer, hvor citydannelsen er drevet langt frem, er således hele in­ dustrien trængt ud fra centrum. I andre byer har f. eks. dagbladstrykkerierne holdt stand. Værksteder og tildels lager­ lokaler fortrænges i det store og hele af kontorer, som betaler væsentlig mere i husleje. Mest betaler cityområdets butikker ved de store forretningsstrøg. Når man taler om en storbys city, bør dette altså ikke opfattes som en bestemt afgrænset bydel, men snarere som et begreb, en række hver for sig meget vigtige byfunktioner. Derigennem forstår man, at cityområdet ikke er et til alle tider fast af-

33

3