KøbenhavnSkitseGeneralplan

Tilsvarende må der sørges for, at København kan blive en bedre by at arbejde i, set ikke alene fra de beskæftigedes synspunkt, men også fra erhvervenes. Man må forlange af byen, at den skal være en hensigtsmæssigt fungerende, konkurrencedygtig ar­ bejdsplads. Mens handels- og kontorvirksomheder i stort om­ fang har kunnet fortrænge beboelsen fra de bedst bebyggede kvarterer i de centrale bydele, har navnlig industri og håndværk alt for ofte måttet nøjes med lokaler og arealer, der ikke med fordel kunne bruges til beboelse. Da finansieringen af nyt erhvervsbyggeri ofte volder betydelige vanskeligheder, har tilstedeværelsen af billige kælderlokaler eller af ledigblevne lokaler ved andre virksomheders fraflytning således haft en urimelig indflydelse på virksomhedernes beliggenhedsvalg. Hvis man ønsker, at København skal byde de forskelligartede erhverv, som betinger byens eksistens, de gunstigste vilkår at udfolde sig under, må der sikres erhvervsarealer - forretnings- / kvarterer, industri- og værkstedskvarterer, områder for lager­ virksomhed, etc. - i passende omfang og med en hensigts­ mæssig beliggenhed i forhold til kollektive transportmidler, hovedgader, bane, havn, etc. Virksomhedernes lokaleproblemer søges flere steder i verden løst ved bygning af industri- og vcerkstedshuse med offentlig hjælp til finansieringen. Håndværkerbyen i Valby er en spire til noget lignende herhjemme. Der skal her blot peges på, at man med arrangementer af denne art har mere positive udveje for at hjælpe virksomhederne ikke alene til mere hensigts­ mæssige lokaler, men også til en mere hensigtsmæssig placering i byen end ved de nugældende, ret negative bestemmelser om virksomheders indretning og byplanmæssige beliggenhed. En bedre placering a f boliger og arbejd ssteder En særlig vigtig forudsætning for, at byen skal blive god både at bo og arbejde i, er en passende indbyrdes fordeling af boliger og arbejdssteder. I enhver større by vil man finde en vis skævhed i denne fordeling, således at der i byens yderkvarterer er en overvægt af boliger, i dens centrale område en overvægt af ar­ bejdssteder. Skævheden skyldes for det første, at adskillige kategorier af virksomheder, navnlig handels- og kontorvirksom­ heder, bevidst søger en central beliggenhed, og i kraft af deres økonomiske formåen er i stand til at fortrænge både boliger og ikke-kommercielle foretagender. For det andet skyldes den, at de kategorier af virksomheder, som er friere stillet i deres beliggenhedsvalg, navnlig industrien, ikke spredes i takt med byens almindelige vækst. Dette hænger igen sammen med, at . kun en del af industriens tilvækst falder på sådanne nyetable- -•^3 rede (herunder udflyttede) virksomheder, som frit kan vælge 23