KøbenhavnSkitseGeneralplan

bygningen af de nye distrikter burde ske med en udpræget åben bebyggelse baseret på de nye transportmiddel, de elek­ triske sporvogne. Bestræbelserne gik dog ikke alene ud på at få mere åbne boligkvarterer, men også på at skabe rene bolig­ kvarterer uden indblanding af erhvervsvirksomheder. Det lov­ grundlag, myndighederne havde at arbejde med, var imidlertid meget mangelfuldt. I bygningslov og bygningsreglement fandtes ingen byplanbestemmelser, og byplantankerne måtte i det store og hele realiseres ved forhandling i de enkelte udstyknings­ sager. Det var dog en betydelig hjælp for myndighederne, at kommunen var i besiddelse af landbrugsejendomme med anselige arealer, for hvilke man fuldt ud kunne beherske udviklingen. I alt væsentligt må man anse resultatet af de indlemmede distrikters udbygning for tilfredsstillende. Muligt kan siges, at bestræbelserne for at skabe rene, ugenerede boligkvarterer er blevet fulgt for konsekvent. Visse afsnit - navnlig Vanløse-, Husum-, Brønshøj-distriktet - må i dag betegnes som på­ faldende underforsynet med værksteder og industri, og den positive indsats for at skabe velbeliggende, beskyttede indu­ strikvarterer blev først ydet på et for sent stadium af disse områders bebyggelse. De større industrikvarterer, der i 1934 blev fastlagt i Utterslev, Valby, Sydhavnen og Sundbyerne, var således nærmest at betragte som en afgrænsning og beskyt­ telse af visse, tildels temmelig ringe industrikvarterer, som på det tidspunkt uden særlig medvirken fra det offentliges side var vokset op de pågældende steder. Det forekommer således, at der for disse kvarterers vedkom­ mende kun står tilbage at råde bod på visse mangler. Man kan sige, at der ved bebyggelsen af de få endnu ledige arealer, som er tilbage, må søges opnået en afrunding og færdiggørelse Det yderste bælte af den storkøbenhavnske bebyggelse ud­ gøres af omegnskommunerne, hvoraf de største nu har delvis købstadsforfatning. I alt regner man i dag med, at en snes kommuner er tilknyttet det københavnske bysamfund derigennem, at de hver især mod­ tager en større eller mindre del af storbyens vækst. Da byplan­ lægningen er en udpræget kommunal opgave, bærer de også hver for sig en tilsvarende større eller mindre del af ansvaret for, at Storkøbenhavns udvikling sker på en byplanmæssig for­ svarlig måde. En koordinering af planlægningen har i mange år været søgt etableret på frivilligt grundlag. En række kommissioner har i af de enkelte kvarterer. Omegnskommunerne