KøbenhavnSkitseGeneralplan

gennemført i forbindelse med tunnelarbejdet ved den fore­ slåede S-bane-slynge igennem den indre by. Det her skitserede net af cirkulationsgader er iøvrigt bygget op af gader som bortset fra korte strækninger har en sådan bredde, at der udover fortove samt eventuelle sporvejsspor og -heller kan skaffes plads til mindst 2 vognbaner i hver retning. Det må imidlertid være muligt ved forholdsvis beskedne midler at gennemføre yderligere forbedring af nettets færd­ selsmæssige standard. Man må tænke sig en forbedring gennem en vis begrænsning af antallet af gadeindmundinger og gennem en signalregulering, som giver cirkulationsgadernes trafik en præferencestilling. Det kan endvidere tænkes, at der i disse gader gennemføres parkeringsforbud, således at der kun til­ lades kortvarige stop samt af- og pålæsning af varer, og i alle tilfælde kun uden for myldretimerne. G ad en e tte t i den gam le bydel, fodgængere og c y k lis te r Når det foran er fremhævet, at den gamle bydel må beskyttes mod indtrængende færdsel ved en cirkulationsgade tæ t om ­ kring området, og at gadeudvidelser her såvidt muligt bør undgås, er dette ikke ensbetydende med at man skal opgive at forbedre på det lokale gadenet i den gamle bydel. E t klart sammenhængende system af indre fordelingsgader, hvor der bl. a. skulle tilstræbes et minimum af holdende køretøjer, udvalgt blandt de gader, som har en vis gennemgående karakter, vil kunne lette fordelingen af færdslen til de rene lokalgader og vil evt. give mulighed for udbygning af en busbetjening, som udvidelsen af city og de øgede afstande i området gør ønskelig. Selvom disse fordelingsgader i det store og hele må kunne benyttes i deres nuværende bredde, bør det forudses, at det på enkelte strækninger kan blive nødvendigt at foretage udvidelser, udretninger eller andre reguleringer. Blandt de gader, der ville egne sig som fordelingsgader, er det næ r­ liggende at tænke sig en Vestergade-linie og en Kompagni­ stræde-linie som fordelingsgader for bydelene henholdsvis nord og syd for Strøget. En række af de tilbageværende gader skulle herefter alene tjene tilkørslen til ejendommene og des­ uden en vis mængde kantstensparkering. Den udbygning af gadenettet - cirkulationsgader og forde­ lingsgader - som er beskrevet ovenfor, har fremfor alt taget sigte på bilisterne og den kollektive trafik. Tilbage er den lette færdsel, fodgængere og cyklister. Langt den største del af de trafikanter, der bevæger sig ind i den gamle bydel, er fod­ gængere eller cyklister (omtrent lige mange af hver). Butikkerne langs de to krydsende strøggader, Købmagergade og Strøget, er jo først og fremmest betinget af disse strømme. Både de

165