KøbenhavnSkitseGeneralplan

parallel med havneløbet. Denne trafik består for en del af en tung vare- og lastbilfærdsel i tæt tilknytning til havn, godsbanegård og virksomheder af forskellig art i forbindelse hermed. T il at optage denne færdsel, som nu, i mangel af bedre forbindelser, er henvist til Tøjhusgade —Folketingsgården eller til Stormgade, vil det være meget påkrævet at få udbygget den viste nye gadelinie langs med havneløbet. En sådan gade vil fra Sydhavnen ad Vasbygade, Kalvebod Brygge under den ny Langebro, ad Christiansgade, hvor Sukkerfabrikkernes bygninger må nedrives, under Knippelsbro, ad ny bro over kanalen til Havnegade samt ad Nyhavnsbroen til Toldbodgade, danne forbindelse mellem de forskellige vigtige havneafsnit. En videreføring til Nordhavnen ville være ønskelig og må vel før eller senere gennemføres. Den støder foreløbig på vanske­ ligheder, idet den kommer i konflikt med Søndre og Nordre Toldbod, ligesom dens gennemførelse muligvis må medføre nedlæggelse af havnesporet hvis man følger den nuværende forbindelse mellem toldboden og frihavnen. Udover denne rent havneprægede færdsel er der en meget stor individuel og kollektiv trafik mellem Vestervold-Rådhus- pladsområdet og tyngdepunktet ved Kongens Nytorv. Den søger sig vej syd og øst om den gamle bydel ind over Slotsholmen eller ad Kompagnistrædelinien. Disse gadelinier er imidlertid allerede nu stærkt belastede, og det vil før eller senere blive nødvendigt at gennemføre en væsentlig udbygning og for­ bedring af denne forbindelse. Mulighederne her er ret be­ grænsede, og man har hidtil sat sin lid til en udvidelse af Kompagnistræde-linien som løsningen på problemet. Kom­ pagnistræde er en meget vigtig gadelinie, hvis hovedfunktion imidlertid må være at betjene selve den gamle bydel som for­ delingsgade og som busgade. Det er foran - side 53 - omtalt, at der næppe bør tilstræbes en generel udvidelse af Kompagni­ stræde. M indre radikale forbedringer og færdselsreguleringer er derimod ønskelige, men sådanne forbedringer vil ikke gøre gaden egnet til at optage en trafik af gennemgående karakter. Den mulighed, som herefter åbner sig, er en forbedring af den eksisterende linie Stormgade-Slotsholmen-Holmens Kanal. Her, på grænsen mellem den gamle bydel og Slotsholmen, er der særlige muligheder for gennemførelse af en bred trafikåre. Den forudsætter en omfattende kanalregulering og en udvidelse af Stormgade (evt. kun indbygning af en kolonnade), altså temmelig radikale indgreb i et område hvor der findes store arkitektoniske værdier, men hvor der også synes at være gode muligheder for at gennemføre en tilfredsstillende løsning (jfr. den af kgl. bygningsinspektør Th. Havning i 1946 udarbejdede plan). Man må videre kunne tænke sig kanalreguleringen II*