KøbenhavnSkitseGeneralplan

Medens der i bykærnen kun stedvis forekommer egentlige saneringsopgaver, rummer brokvartererne - specielt de indre, først bebyggede områder - store fornyelsesopgaver, som det er en af vor tidsalders mest påtrængende forpligtelser at søge løst. F rederiksberg Som en ø, der halvt skyder sig ind i brokvartererne og halvt rækker ud i områder med nyere bebyggelse, ligger Frederiksberg kommune. Det frederiksbergske samfund har på mange måder en karakter, der er forskellig fra Københavns, hvilket ikke mindst er kommet til udtryk i bebyggelsens udformning. Den indre del af de gamle villakvarterer adskiller sig således stærkt fra brokvartererne, men rummer dog ligesom disse betydelige for­ nyelsesproblemer. Det er karakteristisk, at medens fornyelsen af brokvartererne må få en tendens til udtynding, synes for­ nyelsen af de ældre dele af Frederiksberg naturligt at måtte gå i retning af en intensivering af bebyggelsen. Ligesom der i tidens løb har været samarbejde mellem de to kommuner om ledningsanlæg, sporvejsdrift og andre anliggen­ der, som dårligt kan underordne sig kommunegrænsen, må man forudsætte, at det samarbejde om byplanspørgsmål, der ganske vist i øjeblikket eksisterer, i fremtiden i højere grad også må udstrækkes til at omhandle de større linier, hvorefter det sam­ lede bysamfund skal udvikle sig. De indlemmede d is trik te r Omkring brokvartererne og Frederiksberg ligger resten af det nuværende København; disse arealer blev ved århundredskiftet indlemmet i København, hvorved byen fik sit areal tredoblet. Store områder i dette bælte - de indlemmede distrikter (Brøns­ høj, Valby, Sundbyerne) - blev udlagt til haveboliger - mere end 1/5 af lejlighederne her findes i villaer eller rækkehuse. Resten - eller 4/5 - af lejlighederne er dog beliggende i halvhøj eller høj bebyggelse, således at antallet af etageboliger også her er overvejende. Den væsentligste del af denne etagebe­ byggelse blev opført efter det bygningsreglement, der blev vedtaget for disse distrikter, og som på visse punkter betød nogen forbedring af bygningsloven af 1889; standarden ligger imidlertid gennemgående adskilligt højere end efter dette reglements bestemmelser. I erkendelse af at en fortsættelse af brokvarterernes kompakte bebyggelse i de nylig indlemmede distrikter ikke var ønskelig, udskrev kommunalbestyrelsen i 1908 en international kon­ kurrence om en plan for disse distrikters bebyggelse. Sev om man ikke kunne følge noget af de ved konkurrencen præmierede forslag, bestyrkede denne dog bystyrets opfattelse af, at ud- I I