KøbenhavnSkitseGeneralplan
B yen og de v ig t ig s te p lan læ gn ingsopgaver Bykærnen Københavns bebyggelse har gennem de sidste få generationer bredt sig som brede ringe ud fra en gammel bykærne, den gamle fæstningsby. Voldene om denne udgjorde i flere år hundreder byens begrænsning og omsluttede indtil for 100 år siden så godt som hele byens bebyggelse. Fra byens grund læggelse til vore dage har denne bydel gennemgået mange ændringer. Gamle bygninger er forsvundet, og nye er opført. Ikke mindst de store brande i 1700-tallet og bombarde mentet i 1807 bidrog væsentlig hertil. Betydelige fornyelser er også i tidens løb sket ved den private ombygnings- og nybyg ningsvirksomhed, som har været en følge af erhvervenes erobring af bykærnen - citydannelsen - og ved gadegennem brud med hertil knyttede saneringer med offentlig medvirken. Jævnsides med de fornyelsesopgaver, der stadig trænger sig på i bykærnen, stilles man også over for krævende bevarings opgaver, idet et stort antal af vore fornemste historiske og arkitektoniske mindesmærker findes i denne bydel. Der optræder således side om side store erhvervsinteresser, som har krav på vidtgående hensyntagen, og betydelige kulturvær dier, som det må være samfundets pligt at beskytte. B rokvartererne Uden for den gamle bykærne ligger ringene af nyere bebyg gelse. Inderst ligger bebyggelsen imellem voldlinien og Køben havns begrænsning før indlemmelserne ved århundredskiftet. Den er beliggende på et åreal, der i mange år som følge af Københavns befæstning var underlagt en demarkationstvang; arealet blev først frigivet til bebyggelse for 100 år siden, tidligst området uden for søerne - brokvartererne - og senere den manglende bræmme mellem søerne og voldgaderne - vold kvartererne. Dette område, som var betydelig større end byen inden for voldene, blev stort set taget i brug i løbet af et halvt århundrede, fra ca. 1850 til ca. 1900. Bebyggelsen blev i hovedsagen en kompakt etagebebyggelse, idet de byggende ikke ænsede de røster, som allerede under kvarterernes op førelse advarede mod den store bebyggelsestæthed og de dårlige lysforhold m. m. Det var ikke alene boligbebyggelse, der voksede op i brokvartererne, også erhvervsbebyggelse skød op. Det bystyre, eller snarere den tidsalder, som ikke fandt det muligt at gribe ind over for bebyggelsestætheden på de enkelte grunde, kunne endnu mindre gribe ind med hensyn til grun denes anvendelse. Fabrikker og værksteder voksede bl. a. plan løst op inde i mange af de ældste dybe karréer. 9
Made with FlippingBook