KøbenhavnSkitseGeneralplan

kan konkurrere med cyklen gennem billig transport og et rimeligt takstsystem og med bilen ved hurtighed, bekvemmelighed og en effektiv dækning af byens område. Samtidig står det dog klart, at en moderne storby ikke kan af­ skære sig fra at nyde godt af de fordele, biltrafikken byder på. Man kan måske anse det for uheldigt, at bilen vinder stadig mere almindeligt indpas som bolig-arbejdssted befordrings­ middel, navnlig fordi bolig-arbejdssted-trafik forårsager spids­ belastninger morgen og eftermiddag. Før eller senere kan det bevirke, at det bliver umuligt at opfylde de heraf flydende krav til gader og parkeringspladser. Da bolig-arbejdssted-kørsel i mange tilfælde ikke behøver at foregå i egen bil kunne man måske fristes til at drage den slutning, at man roligt kan lade den kommende stærke udvikling af bilkørslen bremse sig selv, efterhånden som færdselsvanskelighederne bliver utålelige. Denne udvej ville imidlertid være højst uheldig, bl. a. fordi den absolut nødvendige nyttekørsel herved vil blive generet og blokeret i præcis samme grad som den unødvendige kørsel. Hertil kommer, at de voksende færdselsvanskeligheder ikke alene berører bilisten, men også i høj grad den kollektive gadetrafik, som tvinges til langsom kørsel og hermed en mærk­ bart forringet kørselsøkonomi. Forslag om reservering af visse gader specielt til brug for den voksende biltrafik kritiseres undertiden med henvisning til, at man herved netop mod­ virker det kollektive apparats konkurrenceevne over for bilerne. En sådan udbygning af gadenettet vil imidlertid samtidig kunne medføre mærkbare forbedringer i sporvogns- og busgaderne, som kan frigøres for en del færdsel, der før lagde hindringer i vejen for den kollektive trafik. Den trafikale planlægning må spille på flere strenge. For det første må man på langt sigt tilstræbe en hensigtsmæssig ind­ byrdes placering af byens forskellige funktioner, således at der bliver mindst mulig overflødig trafik. Dernæst må man søge at udbygge det kollektive trafikapparat til en standard, som sætter det i stand til at konkurrere effektivt med de individuelle trafikarter, og endelig må man søge at udbygge gadenettet efter principper, som særlig lægger vægt på at give den kollektive trafik gode kår. Der består en intim indbyrdes afhængighed mellem den kol­ lektive og den individuelle trafik. De penge man tror at spare ved at udskyde f. eks. et påkrævet bybaneanlæg, kan man blive nødt til at give ud på forbedringer af gadenettet, når man først har tvunget de pågældende bydeles beboere til at indstille sig på bilkørsel. A l planlægning og investering på det trafikale område bør tilrettelægges fo r det samlede trafiksystem, under afvejning af den samfundsmæssige interesse i de enkelte trafikarter.

9*