KøbenhavnSkitseGeneralplan

Kyst- og havneom råderne —h id tid ig udv ik ling og foreliggende p ro jek ter Det smukkeste, mest karakterfulde indtryk af København modtager den, der kommer til byen fra søsiden. Både sejl­ turen gennem sundet, gennem den åbne yderhavn med Lange­ linie og Kastellet på den ene og skibsværfterne på den anden side og turen videre gennem inderhavnen viser en særlig tiltalende side af byens ansigt og er en værdi, som byen må være interesseret i at beskytte. Befinder man sig først inde i byen, mærker man mindre til vandet. Langt de største dele af byens kyststrækninger er beslaglagt af havneanlæg. At havnen kræver plads, synes også særdeles rimeligt i en by, der for en væsentlig del skylder havnen sin oprindelse og vækst, og hvis erhvervsliv er stærkt knyttet til skibsfarten. I de sidste par generationer er der imidlertid vokset en stærk og berettiget interesse op hos byens borgere for ikke alene at nyde udsigten til vandet og skibene, men også for at få adgang til badning, sejlsport, rosport etc. Havnen beslaglægger imidlertid ikke alene betydelige kyst­ områder, men griber i mange henseender direkte ind i byens liv: Havnen er et af byens store arbejdssteder , og som det er belyst i tidligere afsnit, er det en vigtig opgave for byen at tilstræbe en hensigtsmæssig indbyrdes placering af arbejdsste­ der og boliger. Havneområderne skaber endvidere gadetrafik, som kræver plads i det samlede gadenet, og havnen skaber jernbanetrafik, som forudsætter passende forbindelser med godsbanegårde og rangerterræner. Endelig følger der med K ø ­ benhavns havn en skibstrafik midt igennem byen, som kommer i konflikt med gadetrafikken mellem Sjælland og Amager. I tidligere betænkninger om havnens udbygning, sidst en betænkning af 1945 fra havnens fremtidsudvalg, er havnens udvikling først og fremmest betragtet ud fra særlige havne­ synspunkter, omend byens repræsentanter i dette arbejde klart har givet udtryk for deres synspunkter, når havnens interesser syntes at kollidere med byens. 1 det følgende skal man imidlertid forsøge at give et indtryk af, hvorledes havnen og kyststrækningen fremtræder som en del af helheden i det billede af fremtidens Storkøbenhavn, som generalplanskitsen tegner. H av n en s h id tid ig e u dv ik ling Indtil for 100 år siden, da byen begyndte at brede sig udenfor voldene, var også havnen holdt indenfor denne ramme - d.v.s mellem Langebro og Toldboden. Store dele af havneomraderne var imidlertid beslaglagt af flådens omfattende anlæg, herunder 105