KøbenhavnSkitseGeneralplan

ligt at søge nogle af vejene mellem kolonihaverne udformet som offentligt tilgængelige, grønne stier, hvorved et så stort antal mennesker kunne få glæde af havekolonierne, at deres betydning kunne sammenlignes med parkernes. Systemet af idrætsanlæg må udbygges med nye anlæg i yder­ distrikterne, f. eks. er der et stigende behov for friluftsbade. Derimod har de ydre distrikter mere tilfredsstillende park­ arealer end de ældre bydele, men de er meget ulige fordelt, især er Sundbyerne underforsynede. Ved planlægningen af Amager Fælled, Kløvermarken og de opfyldte arealer ved Østamager kan der rådes bod herpå. En park på Amager Fælled kan tillige få betydning for Vesterbro, når de to om­ råder får en ny forbindelse over havnen. Amager fælled udgør en centralt beliggende arealreserve, der ikke foreløbig fuldt ud må beslaglægges til permanente formål. Det omhandlede areal er f. eks. et velegnet sted for afholdelse af meget store udstillinger som landsudstillinger og interna­ tionale udstillinger. De meget udstrakte villakvarterer er også parkfattige. Men behovet for parker er sikkert heller ikke stort her - haverne overflødiggør dem i nogen grad. Mest kniber det med lege­ arealer for større børn, som altfor ofte er henvist til at lege på vejene. Der kan i den forbindelse peges på de mange små- pladser, erstatningsarealer , der i sin tid er udlagt i villakvar­ tererne som betingelse for, at grundejerne kunne anlægge de private veje i mindre bredde end krævet i bygningsregle­ mentet. Disse arealer er for små til, at de kan betragtes som parker, men de vil ofte kunne udlægges til forskellige lege­ formål. Et sådant areal er iøvrigt ikke sjældent det eneste sted i villakvarteret, hvor der uden gêne for bebyggelsen kan tolereres en karakterfuld beplantning med store træer. Oplivende momenter af denne art tiltrænges i mange villa­ områder, og det var rimeligt at tilstræbe, at de udlagte pladser i det mindste opfyldte denne beskedne mission - hvad de langtfra altid gør. De ydre distrikter rummer ikke som det centrale byom­ råde eller brokvartererne problemer, som kræver en vidtræk­ kende principiel stillingtagen og en betydelig økonomisk ind­ sats af vor generation. Der forekommer både små og større planlægningsopgaver, men af overskuelig rækkevidde. I det foregående har man —eksempelvis —nævnt nogle af de nærmest foreliggende. De tjener alle det formål at bygge byen færdig, at udnytte de kræfter, der nu ikke længere er bundet til arbejdet med byens udvidelse og vækst. Byen er nu bygget ud til sin grænse. Den kan ikke blive større - men den kan blive smukkere, sundere og mere effektiv. IOI