KøbenhavnSkitseGeneralplan
udnyttelse i forhold til den nuværende vil være en tilskyndelse til privat nybyggeri. Der vil så at sige være tale om en by planmæssig rationalisering, der muliggør en bedre udnyttelse af de eksisterende offentlige trafikmidler, gader og hovedlednin ger, der berører disse områder. Set i forhold til hvad det koster at udvikle helt ubebyggede områder ligger her besparel ser, som meget vel kan tænkes at opveje nogle af udgifterne for det offentlige til selve bebyggelsens fornyelse. Dette synspunkt blev specielt understreget under behandlingen i borgerrepræsentationen i 1942 af et byplanforslag for et om råde i det gamle Valby. L okale c e n tre og re k re a tiv e a re a le r Sin særlige karakter har de ydre områder derved, at de rummer praktisk taget alle villakvartererne i Københavns kommune. A f de ydre distrikters ca. 4 8 po ha store areal er ca. 1 500 ha optaget af villakvarterer iriedens ca. 600 ha er beslag lagt af etagebebyggelser. De store områder med spredt bebyg gelse har dannet et dårligt underlag for udviklingen af centre med specialbutikker, større biografer, forsamlingslokaler, etc., som i højere grad kunne have givet bydelene deres eget liv. Ligesom man for byen som helhed må tilstræbe en spredning af arbejdsstederne, som kan gøre det lettere for byens borgere at finde arbejde i nærheden af deres bolig, og som kan for mindske den nuværende voldsomme spidsbelastning på bolig- arbejdssted-trafikken, kunne der være grund til at tilstræbe en lignende spredning af indkøbs- og forlystelsesstederne. Ved fornyelsen af de uheldigt bebyggede områder i Husum, Valby og Sundby bør man med andre ord overveje mulig hederne for at oparbejde centre med butikker , forlystelser og institutioner af forskellig art. Store arealer i de ydre distrikter har været udlagt til kolo nihaver, men den voksende bebyggelse har efterhånden for trængt disse haver til de omliggende kommuner. E t par områder i Lersøen, i Valby og i Sundby er dog nu fastlagt som perma nente kolonihaveområder i forbindelse med de nærliggende par ker. For de resterende større havekolonier i Husum og på Vestamager findes tidsbegrænsede ordninger. Der kan næppe indvendes noget imod, at den sædvanlige form for kolonihaver-store reservater af havelodder med køkkenhave karakter og en størrelse på over 400 m 2 pr. have - i det store og hele fortrænges til mindre centralt beliggende arealer. En noget anden vurdéring kunne man anlægge over for den lille hvilehave på under 200 m2, som kunne tænkes indpasset på et antal arealer - eventuelt ret små arealer - som et ønskeligt supplement til etagebebyggelsen. Det ville i så fald være natur-
99
7*
Made with FlippingBook