KøbenhavnPaaHolbergsTid

42 Kirker. 1 Vogn med 6 Heste for, hvilket Christian Y og Peter den Store havde forsøgt. Øverst var Observatoriet med dets kostbare Instru ­ menter og navnlig den store Himmelglobus. Rejsende, der kom til Staden, maatte fremfor alt se dette Taarn, og i »Erasmus Montanus« (2, 2) siger Jakob ogsaa, at han gjerne vilde til Kjøbenhavn for at se Rundetaarn og Klostret, hvor man gjør Lærred. Naar noget mær­ keligt foregik i Byen, søgte man dertil, som naar Klavs i »Barsel­ stuen« (1, 2) vilde laane en Enesteskilling for at komme derop, at han kunde se, hvad der foregik i Aabenraa. Det var Klokkeren ved Trinitatis Kirke, paa den Tid Søren Mathisen, der havde Indtægten af de Penge, der ydedes for at faa Adgang, men Observatorerne klar gede over, at Observationerne og Instrumenterne blev forvirrede ved Eolks Stimen og Allarm. Yed Reskript af 5. Eebr. 1717 blev det bestemt, at Klokkeren skulde beholde Indtægten, saa længe han levede, men efter hans Død skulde den tilfalde Observatoren og de 2 Studiosi, som arbejdede ved Observatoriet. Den Herre Zebaoths eller Garnisons Kirke, opført 1704, og Citadalskirken er endnu til i uforandret Skikkelse. Yor Erelsers Kirke paa Christianshavn blev vel benyttet til Gudstjeneste, da den var ind­ viet 1696, men dens Bygning var endnu ikke fuldendt, navnlig blev A lter, Daab og Prædikestol først anskaffet efterhaanden. Taarnet fandtes kun lidet ragende op over Kirken, paa Prospektet af Gyl­ denløves Begravelse ses det bagved Gjæthuset, og det var først 1749 at det nuværende Spir blev fuldendt. Til Kirkens Euldendelse var nogle Bøder ved Højesteret og Landsthingene henlagte, det er derfor Paris^i Prologus til »Ulysses von Ithacia« idønnner Juno og Pallas for deres dristige Tale i Retten 10 Rdl. til Christianshavns Kirke. S. Petri Kirke var som nu Kirke for den tydske Menighed, der paa hin Tid forholdsvis var større end nu. Den havde et højt Spir og eh langt hvælvet Begravelseskapel. Den reformerte Kirke, eller som den da kaldtes, den calvinske, laa paajsamme Sted som nu og havde vel omtrent samme Ydre som den|nuværende; den var bygget i Christian denY ’s Tid, da de refor­ merede fik fri Religionsøvelse. Det var mange ansete Eamilier, der da kom herind, og ved den stærke Tilbøjelighed for alt Eransk, der blev herskende her, fik denne velstaaende Menighed sikkert megen Indflydelse paa Tonen i den fornemme Borgerstand. Propaganda gjorde den ikke, thi det vilde have fremkaldt en frygtelig Storm, hvis nogen