KøbenhavnPaaHolbergsTid

30 Topografi. stian IV s Tid, da den fik 2 Rækker ensbyggede Huse til Kongens Silkevævere; Antonistræde og Grønnegade, der afsatte mod Kongens Nytorv Lille Grønnegade (Ny Adelgade) med Prammandens Gang, der var lukket i den vestre Ende. Kronprinsensgade var ikke til; den blev først anlagt i den Tid, Frederik VI var Kronprins, men her stod . det store Reventlowske Hotel med en betydelig Grund og Have, Mur til Gaden, Hoved­ bygning tilbage. Derimod var Sværtegade til, der da hed Regnegade, og Store Regnegade, der ved Didrik Badskærs Gang var forbunden med Grønnegade og paa Nordsiden havde Lille Regnegade, der som nu var lukket i den nordre Ende. At Grønnegade var smallere end nu ses*af, at det 1720 befaledes, at ny Bygninger skulde rykkes in d 6). I samme Retning gik Klareboderne og Møntergade; i Gammelmønt, men tæ t ved Hjørnet af Møntergade, var i en Gaard, der hed Stadt Wismar, Indgang til dens forrige Have, der i Pestens Tid var udlagt til Kirkegaard for Helligaands Sogn. Endelig gik her endnu som Forbindelsesvej mellem Kjøbmagergade og Gothersgade Landemærket, der først efter 1728 fik sin nuværende Bredde; den yderste Del næ r­ mest ved Gothersgade hed Slippen. Era Slippen udgik Lille Brønd­ stræde, som dannede et Hjørne med Store Brøndstræde, der da ikke gik ud til Gothersgade. Lille Brøndstræde, der var fortsat til Mønter­ gade, hed da Bag Volden, som Minde om den Tid, da den var Vold­ gade, nemlig i den gamle By, førend de gamle Fæstningsværker, der gik, hvor Gothersgade nu gaar, blev sløjfede. En Hovedgade var Store og Lille Kjøbmagergade, der vel var den længste Gade i den gamle By. I »Den Stundesløse« (3, 1) bruger Vielgesohrei det Udtryk om en Proces, at den var saa lang som Kjøbmagergade. Den gik lige saa langt som nu , men medens vi nu ved dens Ende træffer Kultorvet, kom man da til S. G jertrudstræde, hvis højre Husrække var den samme som den, der nu findes paa Kultorvets Østside. Pustervig var lukket i den ene Ende og førte ikke videre; Hauserplads, Hausergade, Sulnnsgade var ikke til, men her var store Grunde og Haver, der hørte til Gaardene i Pustervig og S. Gjertrudstræde; Aabenraa, Rosenborg­ gade, Tornebuskegade var til, ligeledes Frederiksborggade, der var anlagt i Christian V's Tid; men Kultorvets vestlige Husrække var den ene Side af Mikkel Vibes Gade, en smal Gade, der i gammel Tid gik til Volden og var en Slags Fortsættelse af Peder Hvitfeld-

V