KøbenhavnPaaHolbergsTid

Militære Straffe. 373 Montanus (5, 4) siger Løjtnanten til Erasmus: »Naar du har siddet en halv Snes Gange paa Træhesten eller staaet paa Pælen først, agter du sligt (Prygl) for Bagateller«. Ved enhver Vagt var nemlig en Pæl med Jærntænder, paa hvilke den Skyldige med eller uden Sko skulde staa, medens hans Arme, udstrakte over hans Hoved, var lænkede tilPæ len .29) Saadanne offentlige Straffe var et kjærkomment Skuespil, især naar der kunde være nogen Afvexling. I Aaret 1707 havde 2 af Hatmandens Eolk fornærmet Vagten i Nørreport, hvorfor den ene ved en Politiretsdom dømtes til at udføres paa Skinderkarren fra Fængslet, som han da sad udi, ud af Byen ned ad Vimmelskaftet og Amagertorv og saa Kjøbmagergade igjennem, hvor han langs paa Vejen skulde piskes med Bis; desuden skulde man holde stille med

Træhesten ved Slotholras Vagt. Oldn. Museum. Karren udenfor Arresten, paa Amagertorv og udenfor Nørreports Vagt og det en Dag, da de fornærmede Grenaderer var paa Post der, og paa disse 3 Steder skulde han have 9 Slag »langsomt og til Gavns«. Han blev derpaa forvist Byen. Den anden Skyldige skulde forskaanes for videre Strål, da han i 14 Dage havde siddet udi Fængsel udi det værste Hul eller Kjælder under Baadhuset«, men han skulde kjøre Kærren for den første.30) Den militære Spidsrodstraf var paa den Tid [ogsaa offentlig, men da den foraarsagede »idelige offentlige Spektakler«, blev den i Christian V II’s Tid henlagt til Stokhuset.31) Vi vil her ikke omtale Torturen, der anvendtes forat faa Forbrydere til at bekjende, om denne vil vi henvise til Rists Skrift »Fra Støvlettiden« S. 190—91.