KøbenhavnPaaHolbergsTid

Private Søgsmaal. 367 gaves og betroedes dem i Hænde, baade i Almindelighed og Særde­ leshed, som de agtede at være bekjendt og vilde være ansvarlig for; navnlig maatte de ikke udsuge nogen med for højt eller ubilligt Sallarium, men skulde mage det saa, at der hverken derover eller i andre Maader skete noget billigt Klagemaal. Bestikkelser af Dommere fandt ikke Sted, men i Prologus til »Ulysses« paavises, hvorledes man kunde bære sig ad. Paris siger nem­ lig: »En Dommer lader sig ikke bestikke. Havde jeg været gift, saa kunde hun have adresseret sig til min Erue. Hun kunde da have taget imod dem og jeg have min Samvittighed fri«. De fleste Sager var private; det offentlige tog sig sjelden af Sags Anlæg, men Følgen heraf var, at mange kriminelle Sager aldeles ikke kom for Retten, naar Folk vilde undgaa Udgifterne ved Processen og de arresteredes Underholdning. Saaledes var der- 1725 en fattig Skomager, hvis Kone og Tjenestepige blev forgivne ved at spise Grød og førend de døde be­ skyldte Læredrengen og en anden Tjenestepige for at have kommet Gift i Maden. Da Øvrigheden gjorde nærmere Undersøgelse, var Skomageren meget utilbøjelig til at anlægge Sag imod de paagjæl- dende, i det han undskyldte sig med sine ringe Kaar, hvorfor Stadens Underfoged maatte forfølge Sagen i hans Sted. Derved slap han for at betale Udgifterne ved Dommen for Bytinget, men nu mente Magistraten, at han skulde i det mindste udrede Udgifterne ved Fan­ gernes Underholdning i Fængslet og Honorar til de tilkaldte Barbe­ rer for Synsforretningen over de Forgivne 13). De barbariske Straffe, som en ældre Tid havde haft saa mange af, var nu for en Del afskaffede. Det var dog ikke længer siden end 1675, at en Ladefoged, der havde myrdet Gaardens Forpagter, fik følgende Straf: først blev hans Hjærte skaaret ud af ham og Bøddelen slog ham dermed paa Munden, dernæst blev hans Arme og Ben slagne itu med et Hjul, en Rem blev skaaren af hans Bug og en Rem af hans Ryg, hans Hoved blev afhugget med en Øxe og sat paa en Pæl og Legemet parteret og lagt paa 4 Stejler u ). De sidste Dele af Straffen maa imidlertid ikke have haft nogen Betydning for Delinkventen, thi Hjærtet kan ikke tages ud, uden Livet er forbi med det samme, men naar saadanne Straffe udførtes enkeltvis, udviste de følgelig et frygteligt Barbari, f. Ex. ved at skære Remme ud af Skindet, hvoraf vi endnu har Talemaaden at skære en bred Rem