KøbenhavnPaaHolbergsTid

3 6 4 Selvtægt. Ketter. Haandværksvende, men den mindste Del Kjøbmænd, Bryggere og deslige, som skulde være dygtige til slige Ombud.« Det er mærkeligt at høre, hvorledes den gammeldags Selvtægt af og til kommer op selv i den fornemme Borgerklasse. Stadsmajor Junges Svigersøn, Johan Lorens Bech klagede saaledes 1721 over, at han 4 Ugers Dagen efter sit Bryllup i sit eget Hus var bleven over­ falden af sin egen Hustru og hendes Fader, Stadsmajor Junge, «idet han først er bleven nedkastet af en Trappe og siden trukken over Gaarden og med Gevalt indført i en Stue, hvor han af sin Hustru og hendes Medhjælpere, imedens andre holdt ham, blev saaledes medhandlet, at hans Øjne derefter ganske underløb med Blod, hans Ansigt med mangfoldige Bifter og Stribler streget og hans Arme og Ben med Knuder og Hævelser efter vældige Stokkeslag saa overbeladt, at han i nogle Dage derefter ikke kunde røre og bevæge sig til Gang eller Gjerning, men maatte holde ved Sengen syg og afmægtig samt fuld af Smerte og derforuden og hans bedste Løsøre bragt ud af Huset«. I den Anledning beskikkedes 26. Dec. 1721 kgl. Kommis- sairer til at undersøge Sagen. Det er ikke noget overdrevet Træk, naar der i Komedierne gaas løs paa Næverne. Foruden Baadstueretten og Byretten var der: Hofretten, under hvilken Domstol de Rangspersoner svarede, som var eller havde været i Tjeneste ved Hoffet, tilligemed deres Hustruer og Børn; den holdtes engang om Maaneden i Hofmarskalkens Kammer. Borgretten, der holdtes hver IJge i Slotsfogdens Kammer, og hvorunder hørte alle kgl. Betjente i Kollegierne, alle de, der tjente ved Hoffet, for saa vidt som de ingen Rang havde, end videre alle Rangspersoners Tjenestefolk og de kgl. Haandværkere, der ikke brugte borgerlig Næ­ ring. Ved disse Retter behandledes ogsaa Skifter. Desuden var der de militære Retter og Inkvisitionskommissionen i Stokhuset, der skulde optage Forhør over Militære, der havde for­ brudt sig. I denne sidste skulde 2 Stadskaptejner have Sæde, men dette var ikke med deres gode Vilje, og 1724 nægtede de at deltage deri, hvilket ses af en Magistratsskrivelse af 24. April 1724, hvori det hedder, at »de selv da derved har blottet sig og ej alene giver deres Uvilje tilkjende i at efterkomme deres P ligt ved at tjene Publikum og det gemene Bedste, at de ikke ihukomme deres Ed, de