KøbenhavnPaaHolbergsTid

Militære.

347 Officerernes Praleri og Løgnagtighed skildres i »Barselstuen« (4, 3), idet Officeren fortæller: »Jeg havde en liden Affære med en fremmed Officer igaar Eftermiddags, som jeg stak ihjel, unter uns gesagt, ved Fuglestangen; vi kom i Disput, saa vi derudover maatte ud for Fuglestangen, hvor jeg nær havde stukket min Kon­ trapart ihjel, thi Spidsen af m in Kaarde var ikke en Fingerbred fra hans Hjærte.« Og da Korfits bemærker, at han lige havde sagt, at han stak ham ihjel, lader han sig ikke forbløffe: »Har jeg sagt det, at jeg stak ham ihjel, saa stak jeg ham ogsaa ihjel«. En endnu mere stortalende Person er Diderich Menschenschreck, der (Sc. 18) fortæller: »Mit Navn var saadan Skræk blandt Tyr­ kerne, at de havde ingen Lyst at gjøre noget Forsøg paa Bytte, saa

Bønder. Fra Kosenborg Riddersals Lol't. kjed havde jeg gjort dem af det Haandværk. Jeg tør sige, at jeg alene ved P arti hid og did skilte dem over ved 20,000 Mand og med min egen Haand paa en Maaneds Tid massakrerte über zwei tausend Janitscharen auf einmahl«; naar Praleriet ret skal drives, sker det bedst paa Tydsk. Den kosteligste militære Stortaler er dog Jakob von Thybo, der dog ikke er dansk Officer, men praler af sine Krigsbedrifter uden­ lands, hvis Usandfærdighed han selv røber ved sin kolossale Uviden­ hed; da det kommer til Stykket, viser han sig ligesaa fej som hans lærde Modstander. Holberg vil ikke fremstille ham som Officer, thi de danske Officerer havde indlagt sig Ære i Krigen, men som en Karrikatur paa en Storpraler. Samtiden mente, at Holberg med