KøbenhavnPaaHolbergsTid

336 Barberer. Christoffer Brandt trykke en Bog for sig i 306 Exemplarer, men da den var fuld af Fejl og Forfatteren ikke vilde betale den, stævnedes han for Politiretten, der dømte 27. Marts 1724: »Bogtrykkeren Brandt har trykt den Bog, som Dr. Bøtticher har leveret ham at trykke, saa vitiøs, at den ikke kan publiceres, men bør udi Stykker rives, at hverken Bogtrykkeren ej heller Dr. Bøtticher deraf kan have nogen Nytte, og saa som Bogtrykkeren Brandt saaledes har fordærvet Bogen, saa bør han at tabe baade sit Papir og sin Bogtrykkerløn, desligeste efterdi han ikke har villet nøjes med Politimesterens Resolution, saa bør han for unødigt Stævnemaal at betale Processens Omkostning til Dr. Bøtticher med 4 Rd.« Derimod roses Jens Bing »som en Mand, der var et stort Exempel paa den gamle Ærlighed, Oprigtighed, Afholdenhed og Maa- delighed«, og nød megen Anseelse som Læge baade blandt sine Kol­ legaer og i Publikum80). Det kunde maaske interessere nogen at vide, hvad en Doktor­ maskine er, der omtales i »Hexeri«; den har intet med Læger at gjøre, men beskrives af Rahbek som en lille menneskelig Figur af Størrelse som en Dverg, omhyllet med en lang Kappe, der kunde skydes op og ned, saa Hovedet snart sad i Maven, snart stod højt i V ejret81). Naar Pedanteriet blomstrede hos dem, der var uddannede ved Universitetet, kan man nok tænke sig, hvorledes de halvstuderede Røvere var, der havde faaet en lille Duft af Lærdommen, men aldrig var komne over de første Grundelementer. Saadanne Karakterer som den kostelige Per Degn i »Erasmus Montanus«, findes ved Siden af Forbilleder til selve Erasmus til alle Tider i forskjellige Afskyg­ ninger. Til denne halvlærde Stand hørte Barberer, der havde en sær­ egen Dragt, nemlig en lang blaa Kappe, eftersom det hedder i et Digt fra 1731:

»Barberer gik jo før med blaa og lange Kapper, En Glaremester ej saa hastig Moden snapper, At jo Barbererne strax lægger deres af«.82)

Datidens Barberer havde, som omtalt, betydelig Lægepraxis, og det ikke alene i kirurgiske Tilfælde. I »Hexeri« (5, 4) fremstilles