KøbenhavnPaaHolbergsTid

328 Sekterere. Aar gaa til Ende, skal Kjøbenliavn blive til en Stenhob. Mærker vel, hvad jeg siger og jeg vil sige det anden Gang, at det maa mærkes desto vissere, nemlig: førend 10 Aar gaar til Ende, skal Kjøbenliavn blive en Stenhob. Denne Spaadom lagde mange paa H jærte, andre udlo den og i Aaret 1728 var der ikkun 2 Aar af Terminen tilovers, da talte mange derom. I det samme blev Spaadommen opfyldt, og Dr. Diirkop selv syntes saa lidet som andre at have ventet Opfyldel­ sen den Gang, thi hans Skræk blev saa stor, at den drog hans lang­ varige Helsot efter sig« 64). Det er foran omtalt, hvorledes Præsterne paa Prædikestolen angreb den overdaadige Klædedragt. Der kom ogsaa fremmede Bods­ prædikanter. Det kunde have været interessant at vide, hvad den S. 224 omtalte »Pilegrim« førte i sit Skjold, men om ham findes intet; derimod fortælles følgende om en anden, der var her i Aarene mellem 1720 og 1728: »Nogle Aar før sal. og høj lovlig Kong Frederik IY.’s Død ankom fra Tydskland et Menneske, som gav sig ud for at have Guds levende Ord og at være sendt som en Profet til at aabenbare Kongen, at Guds Vilje var, man skulde her til Lands afskaffe den overdaadige Klædedragt. Den salig Herre fandt Behag i at lade den velmenende Mand komme for sig et Par Gange og hørte ham med Taalmodig- hed, men det var alt, efterdi han selv bedre af Eorfaring vidste, hvad Vanskelighed der var ved at give gode Love. Im idlertid, da dette formente Guds Sendebud holdt idelig an og ej vilde lade sig afvise, saa fik Hofpræsten Hr. Conradi Befaling til at handle med ham og høre hans Forslag om mulig Forbedring, da Fejlen var unægtelig nok. Denne gik saadanVej, at han tilstod ham alt det, som klagedes over Uorden i denne Sag, sigende: Jeg disputerer Eder ikke Eders Kald, og endnu mindre Sandheden af det, I klager over. Jeg lover Eder ogsaa at gjøre m it Bedste til at naa saadan en Forbedring, men en Ting kræver jeg først af Eder, som I ej maa nægte mig, efterdi I er Guds Mund til os, nemlig, førend den forrige Klædedragt forbydes, da skaffer os en af Gud kjendelig approberet Model paa den ny. Lad os se en Prøve af den rette Gud behagelige Façon og Farve, saa skal Sagen have sin Rigtighed. Dette kunde den gode Mand ikke og altsaa blev intet af«65). Af ringe Betydning var i Frederik IV .’s Tid nogle Fanatikere, hvis Lærdomme afveg fra Statskirkens. Om en af disse fortæller