KøbenhavnPaaHolbergsTid

Stormen paa Eegensen. 323 hvilke at udfri af deres Hænder nogle af Studenterne herinde maatte gaa ud og med Gevalt drive dem bort. Vi havde vel derefter for­ ventet Rolighed, men forgjæves, th i ovenmeldte Kyp og Klouman, deres fornemste Anførere, have atter igjen overfaldet nogle Studenter, som ginge til Kommunitetet, og med deres dragne Kaarder hugget efter dem ind i Studigaardens Port, hvilket begge Præster til vor Frue Kirke, Hr. Mag. Kølichen og Kaasbøl, kan testere, desforuden have vi fornummet, at de endnu lurer paa os, at de hemmelig om Aftenen kan oppasse nogen af os ene og gjøre os Skade, thi nogle af dem have udi deres Spisekvarter ladet sig forlyde med disse Ord, at de skulde ikke holde op, førend de fik nedlagt 10 Studenter, hvilket Værten i Huset tilligemed sin Hustru og Tjenestepige have hørt og med Ed, naar det af dem udfordres, kan testere«. Til Stadfæstelse af deres Klage vedlagde Regensianerne følgende Vidnesbyrd fra Gadens Beboere: Saasom Studenterne udi Kollegio Regio har været af mig under­ tegnede begjærende min Attest, om hvis mig er vitterligt om Land­ kadetternes Forhold her i Gaden, da kan jeg dem den med al Bil­ lighed ikke nægte, men vidner saaledes, at d. 10. Febr. næst afvigte om Aftenen Kl. halv 7 hørtes et Bulder og Anskrig her udi Gaden, som jeg tilligemed en anden Mand, der var hos mig, løb strax ud i Gadedøren for at se, hvad der var paa Færde, og som vi kom ud, da var det Landkadetterne, der havde omspændt min Nabos Hus, og en stor Del af dem med blotte Kaarder i Haanden gik Dør fra Dør for at ransage efter Studenterne. Da der nu ingen i Husene fandtes eller nogen anden Modstand, gav Mons. Kyp og en stor Del andre, som navngav sig selv, med dragne Kaarder og grove Skjældsord sig til at hugge udi Regensporten, indslog saa en Del Vinduer ud paa lor- omtalte Regens og Eilersens Kollegium, raabte og skreg forfærdelig og sagde, at de Hundsvotter, Kanailler og Kujoner skulde komme ud for at forsvare dem, paagreb, naar nogen paa Gaden ankom, som intet vidste af dem at sige, og ganske forhaanede dem. Da der var nu ingen, der gjorde dem nogen Modstand, maatte de endelig forlade Gaden og ginge bort. At jeg dette, saavelsom mange Gange tilforn, har hørt og set, kan med Ed bekræfte, naar og hvor forlanges, testerer Hafn. d. 18. Februarii Anno 1719. Bone Svane. 21 * .