KøbenhavnPaaHolbergsTid

Studenterne. 315 til sin Død 1708 paa Valkendorfs Kollegium, idet han samtidig i en lang Arrække var Decanus i Kommunitetet. En saadan Disputa- tor var ligesaa øvet i sinelogiske Distinktioner, som nogen Fægte­ mester i sine Udfald og Parader. Blev han bragt i en yderlig Knibe af en overlegen Modstander, kunde det vel ske, at han paa staaende Fod opfandt en ny men i sig selv meningsløs Distinktion, for at frelse sig fra den Ydmygelse at maatte erklære sig for overvunden.« Dette Væsen var Holberg modbydeligt. Han kommer ofte til det i sine Skrifter og fremstiller i »Erasmus Montanus« en saadan indbildsk Disputator. »Vi lærde Folk«, siger denne (3, 6) »staar al­ drig fra vore Meninger, men forsvarer hvad vi engang har sagt, til den yderste Draabe af vort Blækborn«. »Philosophia instrumentalis«, siger han et andet Sted, (5, 2) »er det eneste solide Studium. He­ sten kan være smuk nok, men ikke lærd. En, der er vel dreven i Logica og Metaphysica, kan rede sig ud fra alting, disputere om alle Materier, omendskjønt ban er fremmed i dem. Jeg ved ikke, hvilken jeg vilde tage mig paa at forsvare, jeg jo skulde komme vel fra. Der var aldrig nogen Disputats paa Akademiet, hvor jeg jo var Opponens ved. En Philosophus instrumentalis kan passere for en Polyhistor . Da han bliver spurgt, om det forholder sig rigtig, at han har sagt, at det var Børns Pligt at slaa deres Forældre, svarer han selvfølgelig: »Har jeg sagt det, er jeg og Mand for at forsvare det«. Den største Disputator han kjender er Per Iversen. »Naar han har refuteret sin Modstander, saa at han ikke kan svare et Ord mer, siger han: vil I nu tage min Mening, saa vil jeg igjen forsvare Je r Mening. Til alt saadant hjælper besynderlig hans Philosophia instrumentalis«. Han selv er snart Per Iversens Ligemand. Folk paa Bjerget dømmer Studenternes Lærdom efter deres Prædikener, men dette er enfoldigt: »Lad de Karle disputere som jeg, det er en Prøvesten paa Lærdom. Jeg kan disputere paa godt Latin, om hvilken Mate­ rie det skal være. • Vil En sige, at dette Bord er en Lysestage, saa vil jeg forsvare det; vil En sige, at Kjød eller Brød er Straa, vil jeg og forsvare det, det har jeg gjort mangen ærlig Gfang« (2, 3). Den Tale, som Holberg lader Løjtnanten holde for Erasmus, (5, 5) da han var bleven helbredet for sin lærde Hovmod, er hans egen Mening. »Hør, min Ven,« siger han, »Jere Forældre have sat store Penge paa Jer, i Forhaabning at I skulde blive dem til Ære