KøbenhavnPaaHolbergsTid

Studenterne. 313 i Askeposer og andet af samme Slags og morede sig med adskillige Optog, ej alene indenfor men ogsaa udenfor paa Graderne, indtil Aar 1666, da det af Konsistorium bestemtes, at de fremtidige akademiske Borgere ikke maatte betjene sig af Forklædninger, Masker, Stokke og Sække, men ikkun vise sig i en hvid Toga, hvilken de i Gaarden selv iførte sig og igjen aflagde. Denne Skik vedvarede omtrent til 1674»48. Holberg skriver ogsaa om disse Skikke i sin Danmarks og Korges Stat og fortæller om, hvorledes Studenterne bl. a. blev lagte paa en Høvlbænk og høvlede af Pedellerne, »der undertiden forret­ tede deres Embede med saa stor Nidkjærhed og høvlede saa stærkt, at en og anden fandt sig længe inkommoderet deraf og gav Aarsag til at den ganske Akt blev afskaffet«. Dog, skriver Holberg videre, »blev endnu mange Levninger af saadan Misorden tilbage, og ere udi disse sidste Aar givne saadanne skjønne Prøver derpaa, som jeg blues ved at forfatte udi Pennen«. Vi har altsaa ogsaa hos de Lærde den samme Behøvling som hos Haandværkerne. Ved Universitetsfundats 31. Marts 1732 blev Formularen med Salt og Vin aldeles afskaffet. 4 Gange om Aaret holdtes Examen philosophicum i alle filoso­ fiske Videnskaber. Ellers læste man i Grunden kun til én Em- bedsexamen, nemlig den theologiske, den juridiske blev først indført 1736. Studenterne behøvede ikke at høre Forelæsninger, og mangen fattig Student tog ud som Huslærer strax efter Depositsen og kom kun til Kjøbenhavn for at tage Examen. Saaledes var Holberg kun i Kjøbenhavn for at tage sine Examiner i Sommeren 1702 forat deponere, hvor han immatrikuleredes 20. Juli, og derpaa rejste han strax til Norge igjen; efter 1 Aars Forløb kom han til Kjøbenhavn igjen, hvor han tog filosofisk Examen 10. Marts 1704 og som det synes, 16. April samme Aar theologisk Attestats; derefter drog han paany hjem til Norge.49) Efter den filosofiske Examen tog mange Bacca- lavreigraden, hvorved de opnaaede visse Fordele med Hensyn til Stipendier. De fleste Studenter var udelukkede fra Hjælp fra Hjemmet og maatte hjælpe sig selv; hvis de altsaa vilde forblive ved Universi­ tetet, maatte de søge at faa Hjælp af dette, og dets Midler strakte til at understøtte mange. Der var nu først Klostret, der nu kaldes Kommunitetet og er en Pengehjælp, men da var fri Middagsmad. Denne Bespisning var stiftet af Kong Frederik II, og den havde først Lokale i en af det gamle Graabrødreklosters Bygninger, hvorfra