KøbenhavnPaaHolbergsTid

310 Industri. sammenbinde en firkanted Karm, tre Alen lang og breed, med fire Hiørne-Baand udi, hvilken skal sankes tæ t i alle Samlinger for og bag, saa at Stykkerne kand passe hvorledes de henlægges. En Af­ ridsning paa en Bygning, Yindel-Trappe og en anden Trappe. Item et Overslag paa Tømmer til et Huus, efter den Størrelse det skal have. XXXIX. Tobakspinderne forfærdige: (1.) Trende Ruller Tobak paa to å tre Pund, den ene rund, den anden fiirkanted, og den tredie aatekanted, som spindes saa tynde som en Tobaks-Pibe-Stilk. (2.) En Stræng tyk Tobak, tre å fire Alen lang, af en fuldkommen propor­ tionered Arms Tykkelse. (3.) Toe å tre Pund Krøll Tobak, saa fin skaaren som en maadelig Sye-Traad. (4.) Skal den til Mester anta­ gende vise Prøve paa sin Færdighed i at kiende alle Slags Tobakker og deres Behandling, med hvad videre dertil hører. XL. Uhrmagerne. Smaae-TJhrmagerne forfærdige et Lomme-Repeteere-Uhr, som re­ peterer Timer, Qvarterer og halve Qvarterer. Stoere-Khrmagerne, et Stue-Uhr, som skal gaae i aate Dage med et Optræk, men som er forsyned med Vise-Værk, og slaaer Qvarterer og Fuld-Slag af sig selv, samt repeterer. XLI. Væverne forfærdige et Stykke Lerret paa tolv Alen lang, udi en tretten hundrede, som vel maa være finere, men intet grovere; Saa og et Stykke Dynevaar af samme Længde, udi en nie hundrede. Og skal begge Deele skee igiennem nyt Reedskab, som den unge Me­ ster selv skal slaae. Den private Industri udenfor Haandværksdrift var meget ube­ tydelig, skjønt den dog var i Tiltagen henimod Slutningen af Frede­ rik IV’s Regjeringstid. 28. Febr. 1724 fik Zakarias Nieman P rivi­ legium paa at forfærdige trykkede Tapeter, og han var ikke den ' første der drev denne Industri. 16. Decbr. 1726 fik Arnold Didrik Zølner Privilegium paa at fabrikere Guldlæder, Ludvig W ittrog 11. April 1727 paa Manufaktur af uldne Stoffer, saasom Uldstrømper, en anden 30. Jun i 1727 paa Manufaktur af lakerede og med Saft­ farver skildrede samt trykte Tapetserier og Voxlærred og 7. Novbr. samme Aar fik Silke-, Ulden- og Lærredskræmmerlavet Tilladelse til at oprette en Fabrik til at forfærdige Dvelg, Blanklærred samt det saakaldte Katuns og lybsk Lærred, med hvilke Varer Hamborg næ­ sten alene havde forsynet Landet.41)