KøbenhavnPaaHolbergsTid

29 2 Jøder. Den religiøse Uvilje mod Jøderne endte med, at det i Maj 1728 blev befalet Jødernes Ældste at lade nogle af deres Nation hver Gang give Møde i Vajsenhuset, naar Missionskollegiet lod dem tilsige og lod bolde Foredrag om den kristelige Religion. De tilstedeværende Jøder opfordredes da til at fremkomme med deres Modgrunde. Dog fremhævede Kongen udtrykkelig, at det ikke var Meningen at udøve nogen Tvang, men kun at gjøre et Forsøg paa med Sagtmodighed at overbevise dem om deres Vildfarelser. Vajsenhusets Brand 1728 gjorde dog en Ende paa disse Møder, der var til stor Plage for J ø ­ derne. En uhyre Forargelse vakte Aaret efter Prokurator Jens Gede- løches Overgang til Jødedommen, der først blev bekjendt efter hans Død, hvorpaa det blev befalet, at han skulde optages af sin Grav paa Garnisons Kirkegaard af Jøderne eller af Natmanden og hans Folk og føres til Jødernes Kirkegaard, og der blev anlagt Sag imod Jøden Henrik Israel, der skulde have forført Jens Gedeløche. Politimesteren Hans Himmerich, en brutal Person, gik derpaa frem imod Jøderne paa den hensynsløseste Maade, men Kongen afværgede strax dette og tillod dem endog at lade Gedeløches Lig igjen føre bort fra deres Begravelsesplads og nedsætte ham udenfor denne mod en Afgift til Fattigvæsenet18). I »Den politiske Kandestøber« (3, 4) siger Henrik, at han vil komme til at se ud som en Jødepræst, naar han faar sin Mesters Kjole paa, der naaede ham til Hælene. I »Maskeraden« (3, 5) er Henrik klædt som en Jødepræst med et langt sort Skæg. I »Den ellevte Juni« (3, 1) fremkommer en Jøde paa Børsen, der er Vexel- lerer, men Holberg fremstiller ham i et gunstigere Lys end en kristen Kjøbmand, der tog endnu højere Procent; denne Jøde gjør forresten opmærksom paa, at han ikke er nogen »Smautz«, hvilket var Øge­ navn for de tydske Jøder, men at han er en portugisisk Jøde, hvilke var de første, der kom ind i Landet og var ganske anderledes ansete, ligesom de ogsaa var mere velstaaende. I »Ulysses« (5, 5) udlejer Jøder Maskeradeklæder. Jøden i »Didrich Menschenschreck« er sikkert en fortrinlig Tegning af Datidens Jøders Tale og Maade at være paa. Holberg er iøvrigt ikke uvillig stemt mod Jøderne; han skriver saaledes om d em 19): »Hvad sig anbelanger de Jøder, som have faaet Tilladelse at bo paa visse Steder udi Kongens Riger og Lande, da