KøbenhavnPaaHolbergsTid
Frederiksberg. Nørrebro. 265- soners Hovedadgang til Slottet, men ellers ikke var aaben, var endnu uden Skygge, da den var anlagt samtidig med Slottet og Haven i Aaret 1701. Frederiksberg Slot havde da endnu ikke faaet sine Sidebygnin ger. Det beskrives saaledes af en Sam tidig84): »Figuren er efter Grundridset som et H med et fladt italiensk Tag af Kobber. Ind- og udvendigt er alt saa regulært og propert, at der end ikke er den allerringeste Bygningsfejl at linde derved. Gemakkerne, af hvilke der er særdeles mange, er gjennemgaaende møblerede rigtig kongeligt. Isæ r ser man i nogle af dem meget kunstrige Malerier og Tapeter. 1 Hans Majestæts Sovegemak ere Stole, Borde, Gueridoner af mas sivt Sølv og belagte med Fløjels Tæpper. For Kjølighedens Skyld i varme Sommerdage er Kirken og nogle andre Gemakker halv under Jorden, og da Kjøkkenet ikke er bygget paa Slottet, men ved Foden af Bjærget, bliver den tillavede Mad baaren gjennem en mørk hvæl vet Gang under Jorden. F ra Slottet stiger man ned af Bjærget ad 2 meget brede og høje italienske Trapper af Kvadersten og kommer i en stor og lystig Have, der er udsmykket med mange Eremitager, Labyrinther, Grotter, Fontainer, Kaskader, Lysthuse, Pavilloner og andre Figurer. Ved den ene Side er det kongelige Menageri med mange Slags vilde og tamme Dyr, men især med Fugle, for hvilke- Hans Majestæt har stor Forkjærlighed«. Paa det smukke Vodrofsgaard, hvor der blev drevet Segldugs fabrik ved den forbistrømmende Aa, der var Afløbet af Vandet i Ladegaardens Grave og som idetmindste senere kaldtes Rosenaa, boede 1723 en T rak tø r85), og paa den landlig beliggende Ladegaard, der laa som en lille Herregaard noget mere tilbage fra Vejen end nu og som da var Krigshospital, fik Inspektøren David Schack 21. Juli 1724 kgl. Privilegium paa at holde Væ rtshus86). Forøvrigt laa hele Frederiksberg Sogn hen som store Marker til Slottet, og der var for uden dette ikke anden Bebyggelse end Falkoneergaarden, Landstedet Grøndal og selve Frederiksberg By eller, som den da endnu hed, Ny Hollænderby, der bestod af nuværende Alléegade med nogle faa Huse i Bred- og Smallegade, og alene var Bækker Huse med Have jord omkring, men ellers uden Jord. Flere af disse Huse ejedes dog af Kjøbenhavnere, der brugte dem som Landsteder. Gik man udenfor Nørreport, traf man ikke de senere Tiders og nu igjen forsvundne skyggefulde Alléer, men kun Fæstningens Gla-
Made with FlippingBook