KøbenhavnPaaHolbergsTid
Udflugter.
263 nytte sig af Bøndernes Dug og Disk. Seng, Brød og Mælk, hvorimod de faa Smag igjen paa liines The, Kaffe og Chokolade«. Præsten i Gjentofte Mag. Plum, der døde 1728, »lod sin Have være aaben for skikkelige Polk fra Kjøbenkavn, hvorfra Fruentimmer kom i Hobetal at spise Kirsebær«. Da han døde inden de var modne, sagde Stifts provst Reenberg i sin Ligprædiken over ham : »Han plantede en Yingaard og aad ikke dens Frugt, og man kan sige, at han døde noget for tidlig for den Slags Engle, som plejede at herbergere der«. Da Bi skoppen siden smilende sagde, at Provsten havde rost Kjøbenhavns Fruentimmer for meget, svarede denne: »Jeg forstod, Deres Højær værdighed, kjødelige Engle. Jeg veed vel, at om de end ere Engle, ville de dog handles som Mennesker.80) I »Maskeraden« ( 1 , 4 og 2 , 3) omtales Udflugter til Frederiks- dal og Gyldenlund, det nuværende Charlottenlund; til det sidste spadserede fornemme Folk i Jeronimusses unge Dage, medens det nu var en Skam at gaa til Fods udenfor Porten. I det hele taget søgte man vistnok meget hen i Kærheden af de kgl. Slotte. Her med deles en Afbildning af det for over 100 Aar siden nedbrudte Jægers borg. I et Skrift fra 1730 siges der, at Slottet selv har ikke noget særeget foruden sin »lystige Situation«; Haven var omgivet af en Indsø, ved hvis Bred der var en meget stor og skyggefuld Allée, den filosofiske Gang, hvor der hørtes et stærkt Ekko. En nylig anlagt Allée var en Mil lang og gik fra Jægersborg til Gyldenlund, hvor Kronprinsen havde anlagt et »lille men propert« Lysthus, hvorhen Kjøbenhavns Indbyggere ofte gjorde Lystture om Sommeren; det om talte Lysthus er ikke Charlottenlunds nuværende Hovedbygning, der først blev bygget i Christian den VI’s Tid. Den nævnte Allée er Jægersborg Allée.81) Til Vejenes Vedligeholdelse blev der givet Bompenge, men ad skillige Folk søgte at unddrage sig denne Udgift. 1713 klagede Bomforpagteren over Prinsesse Sofie Hedevigs Lakaj: »Anden Pinse dags Aften Kl. 10 slet, da han med en Kræmmersvend er kommen kjørende i en Kariol og med Magt villet trænge sig igjennem Bom men uden Penges Erlæggelse, det han og om Morgenen samme Dag ved sin Udfart gjorde. Da han nu først af mine Betjente i al Høf lighed blev anmodet at betale hvis ske burde, følgede ej anden Be taling, eild de var Hundsvotter og KaDallier og Jagtpisken skulde de faa deres Løn af. Der jeg dette fornam, gik jeg til ham og spurgte,
Made with FlippingBook