KøbenhavnPaaHolbergsTid

Franske Skuespil. Operaselskab. 2 3 5 »Ulysses von Ithacien« og de danske Skuespil fordrev snart de fremmede Bander og gjorde deres Formænd brødløse.48) E t fransk Hoftheater bestod i største Delen af Frederik IV ’s Regjeringstid; vel forjog Pesten Skuespillerne 1711, men de kom igjen hertil 1715 og 2 Aar efter fik de til Direktør René Montaigu, der allerede i Christian V’s Tid havde været ved Hoftheatret, hvis Leder han blev 1701. Hans anden Hustru var dansk, men talte saa godt fransk, at hun ogsaa blev ansat og regnedes blandt Truppens første Skuespillerinder. De Stykker, der spilledes, var af de første franske Forfattere og det var følgelig Forestillinger for det fine Publikum. Nogle Aar efter optraadte imidlertid en Medbejler til de franske Skuespil i et Operaselskab, der under Ledelse af Reinhard Kayser nød stor Anseelse i Hamborg. 1721 blev det overdraget Kayser at ind­ rette en Opera, og da Hoftheatret skulde benyttes hertil, fik de franske Skuespillere Afsked, Montaigu med en Pensjon af Postkassen paa 200 Rdl. At denne Mand vedblev at bo i Kjøbenhavn, blev af den største’ Betydning for den danske Skueplads. Disse franske Skuespil havde stor Indflydelse paa Tendenserne til Fornemhed, der i Forvejen var store nok, og i mange Kredse fremkaldte de en Ringeagt for hvad der var dansk, hvilket ses af den Replik, Holberg har lagt »Den Vægel­ sindede« i Munden i første Udgave af denne Komedie. Hun siger nemlig efter at have sunget en »fransøsk« Vise: »Den Vise har En oversat paa dansk, men det har ingen Klem, thi man maa sige om vort Sprog, hvad man sige vil, saa er det dog ikke at ligne ved Tydsk eller Fransk. Man roser saa meget disse danske Komedier, men hvor gode de end ere, saa kan jeg for min Død ikke lide dem, jeg véd ikke selv hvorfor. Idag skal der spilles et smukt Stykke, kaldet »Den politiske Kandestøber«, hvilket jeg vilde ønske var oversat paa fransk, at, om de franske Komedier kom her i Moden igjen, jeg- kunde se den agere, ti paa dansk har den ingen Art. Jeg kan faa ondt alene af Titlen« o. s. v. 1723 fik Operaselskabet Tilladelse til en Gang om Ugen at spille offentlig paa Hoftheatret, men det kunde ikke bestaa og ved Paasketider rejste det tilbage til Hamborg, da Kongen ej heller vilde underholde det længer. At ogsaa dettes Forestillinger besøgtes af Borgerfolk, fremgaar af, at Holberg i »Kilderejsen« kan lade Leonora optræde som hun gjør. Pernille siger (1, 2): Hun er en stor Elsker-