KøbenhavnPaaHolbergsTid

Værtshuse.

2^7

a t gaa til Kristoffers paa Hjørnet, jeg er bange, han sidder i en Lanter til Ørene«, saa vidste følgelig de fleste af Tilhørerne ved Stykkets ældste Opførelse, hvem denne Kristoffer var. Det var et af de simple Værtshuse, hvor Tjenestefolk søgte. I »Jakob von Thybo« (4,7), for- vexles Pengene i et Værtshus, der ejes af en Kristoffer, som i den ældre Udgave kaldes Kristoffer Øltapper; en Mand af dette Navn boede i nuværende Nr. 23 i Lille Kongensgade, men dette er intet Hjørnehus. Mod Uskikken med at drikke paa Kredit udstædtes 6. Februar 1722 en Forordning: Kongen »havde meget ugjerne fornummet, at en Del onde Hus­ holdere, saavel af civil som militær Stand, saa flittelig besøgte Vin- og Drikkehuse og der ej alene langt mere opdrikke og fortære, end deres enten aarlige eller maanedlige Indkomster kunde taale, men endog saaledes forglemme sig selv og alle Retsindigheds Regler, at de til Værtens største Præjudice imod hans Vilje i lang Tid udsætte den Betaling, de ere skyldige, og vel undertiden understaa sig at frembyde Hug og Slag til Værten og hans Folk, i Steden for at be­ tale hvis (hvad) de have bekommet«. Derfor bød Kongen, at alle, der søgte Vin- eller Værtshus her i Staden, skulde betale strax, naar de havde faaet Varerne leverede, medmindre de forud havde sluttet Overenskomst med Værten om Kredit, saa ingen Vært i Fremtiden skulde være forpligtet til at aftappe Vin eller andre Drikkevarer for fremmede og ubekjendte Personer uden imod rede Penge, og ifald nogen skulde understaa sig at forulempe Værten og hans Folk med Skjælden og ærerørige Ord eller med Hug og Slag eller paa anden usømmelig Maade at fordærve hans Boskab eller sønderslaa Vinduerne, maatte han strax lade de skyldige arrestere. Åt det var Skik og Brug at drikke paa Kredit, ses f. Ex. af »Gert Westphaler«, hvor Værten (3, 3) skriver Streger for hvert Krus 01, og udvikler den Maade, hvorpaa han tjener bedst Penge ved sine Gjæster; disse Streger blev skrevne med Kridt paa Loftsbjælken, men Ølhandlere brugte forøvrigt Karvestokke endnu, naar noget leveredes ud af Huset; dette var en Træpind for hver Kunde, paa hvilken der gjordes et Indsnit for hver Levering, og hvortil Kunden havde tilsva­ rende Pind.