KøbenhavnPaaHolbergsTid

200 Musik. 1621 fik Borgmester Knud Markvardsen af Byen Bæste paa den Grund, hvorpaa Kildendal siden var an la g t13). Grunden kaldes her »et Morads med et lidet Stykke Jord« sønden op til Vartov Enghave« og det hedder, at Knud Markvardsen »allerede derpaa har anvendt Be­ kostning med Fiskevand at grave og Pilestager at sætte«. 1725 hed Stedet Kildendal, men der siges da, at det tidligere hed lille Vartov. Der hørte dertil Frugt-, Blomster- og Kjøkkenhave, en Iskjælder med Lysthus over, med andre Lysthuse og et Vænge. Det var da lejet ud til en Traktør Bische, der i Aviserne anbefalede sig med god Mad og Vin og frisk Luft. Her var ogsaa undertiden Kap­ skydning. Det var altsaa ved Kildendal, der St. Hans Aften foregik det samme som der skete ved andre Kilder, nogle søgte Vandet for Helbredelse, men de fleste morede sig, som de bedst kunde. Samtidige Optegnelser viser, at Holbergs »Kilderejse« ikke gav noget forvrænget Billede. Her var Bøndervogne, der kjørte sviilgende Læs fra Byen, der var en broget Skare af Bønder fra Omegnen og fra Amager, Soldater og en stor Skare Tiggere, der for et Syns* Skyld søgte Kilden som Hel­ bredelsesanstalt, men i Virkeligheden kun for at tigge og, som et sa­ tirisk Blad udtrykker sig, for næste Nat at drikke Brændevin istedenfor Kildevand. I Teltene dansedes der, men Tonen var i det hele saa uanstændig, at det finere Publikum ikke kom der mere og ingen Fa- mlliefædre vilde lade deres Døtre drage derhen, uden naar det som i »Kilderejsen« anhefaledes som eneste Helbredelsesmiddel af den be­ rømte Døktor Theophrastus. At der foregik Slagsmaal og var Tilsyn af Kjøbenhavns Politi er selvfølgeligt14). Musik havde man. stor Sands for. Skjønt det navnlig var efter 1728, at Musiken ret kom til Blomstring, saa fremgaar det dog f. Ex. af »Kilderejsen«, at den havde Udøvere især blandt Damerne. 1727 opførtes en offentlig Vokal- og Instrumental-Koncert i Stadt Hamborg i Skindergade, og samme Aar blev der i Anledning af Kongens Fød­ selsdag givet en Koncert, af hvilken navnlig fremhæves en Fløjtetra­ vers, i Mads Koldings Gaard i Vimmelskaftet, ogsaa kaldet Den hvide Gaard (nu Amagertorv 22, Hjørnet af Valkendorfsgade) 15). Man brugte Musik ved alle Lejligheder; der spilledes ved Fester, naar man sad til Bords, saaledes i »Den pantsatte Bondedreng« (2,8); i samme Komedie (3, 2) fortæller den ene Musikant, at han skulde »hen i et Bryllup hos en Skomager, hvor der skal blæses i Trompeter,