KøbenhavnPaaHolbergsTid

198 Vartov Kilde. udenfor Kjøbenhavn, og det ses, hvor usømmeligt det gik til der paa den Tid; »i gamle Dage«, siger Jeronimus (3, 7) »gjordes Kilde­ rejserne af Devotion«, men nu var Tonen aldeles forargelig. Man ser af samme Skuespil, at der mødte Bønder, der red Sommer i By (3, 5) og at de flygtende kjørte langs Stranden, til de kom til »den store Kro«. I Intermediet efter anden Akt fremstilles Livet ved Kilden nærmere, men selvfølgelig er Korestillingen indrettet efter Theatrets Krav med at fremstille Processioner, som Virkeligheden næppe kjendte. Beskrivelsen er saaledes: »Theatrum gjøres saa lidet som det kan, saa der præsenteres kun i Førstningen som en Vej til Kilden, hvorhen rejse saa vel Byttere som Fodfolk med Spande, Krukker og Bouteiller, og kan En have hængende om sig lutter Krukker, andre lutter Bouteiller. De samme kan fare ud af en Side og ind af en anden for at have Anseelse af mange Folk. Tvende Processioner ske af Folk, som holde Takten efter Musik, en af Bønder, som gaar Sommer i By, med Faner og Mundering og Majgrene, den anden af gamle Kjællinger, alle med differente van­ skabte Masker gaaende med deres Krykker efter Takten og Krukker hængende ved Siden, for dem spilles et Lirestykke. Derpaa aabnes Fond de Theatre (Theatrets Baggrund), hvor Kilden præsenteres med nogle smaa Telte. Saasnart det aabnes, høres samme Øjeblik en stor konfus Allarm, nogle raabe, andre snakke, andre svinge og smække med Pidske, og Kjællinger slaas om a t komme først til Kilden. En blind Mand kommer ind med en B ier-F iol, hvorefter Bønderne danse. Kilden er et lille Hul paa Gulvet, hvoraf idelig nogle øse Vand, andre med Krukker, andre med deres Hatte«. Den Kilde, som Kjøbenhavnerne søgte til, har man tidligere antaget for Kirsten Pils Kilde, men det er nu bevist af P. M. Stolpe12), at det ikke kan være nogen anden end en Kilde i Hærheden af Gammel-Vartov paa Strandvejen; Kirsten Pils Kilde har uagtet sin nuværende Indskrift om høj Alderdom ikke da været bekjendt for Al­ menheden. Vartov Kilde, som den hed, er til endnu paa den østlige Side af Strandvejen, et Par hundrede Skridt førend man kommer til GI. Vartov, paa en Grund, hvor Traktørstedet Kildendal tidligere laa; den findes i en Have tæ t op til Landevejen. »Den ser ud som en firkantet Brøndaabning, hvor det aldeles klare Vand uophørlig vælder op gjennem Sandbunden, men den har intet synligt Afløb«. Hvor længe Kilden har været anset som Valfartssted, veed man ikke, men