KøbenhavnPaaHolbergsTid

Begravelser. 183 kommer de en efter anden trippende, og for at lade se deres Yen­ skab rives P lastret af Haanden, hvorfor man maa takke dem, ja give dem The og Kaffe oven i Kjøbet, men de skulde have Fanden, var jeg Enkekone«. Dette Billede er aldeles korrekt, thi vel paabød Forordningen af 7. Nov. 1682, at kun høje Rangspersoner maatte overtrække Værelser, Heste og Vogne, men denne blev ikke overholdt, saa der 24. Marts 1724 maatte udstedes et nyt Reglement, der kun tillod Folk af de 2 første Rangklasser at betrække Stuen, Karosser og Heste med sort, og det kun naar der var Sorg for Ægtefæller og Forældre, og kun Tjenestefolk i Liberi maatte klædes i Sort. Dette sidste Reglement udkom jo efter Troelses Skildring og viser, at hvad der forbydes var almindeligt. Mest talende er de nedenfor meddelte 2 Regninger fra 1719 efter 2 fornemme Borgere, af hvilke den første aldeles ingen Rang havde, den anden dog havde nogen baade som Raadmand og S tadshauptmand, men dog var langt fra at høre til de første Rang­ klasser. Man ser, at nogle Kareter var overdragne, andre kun over­ malede med sort Farve, at ikke alene Familiens Medlemmer fik Sørge­ dragt, men alle Tjenestefolkene, ja endog Sørgestrømper, Sørgesko og Handsker fik de; ved Stadshauptmandens Begravelse blev Underoffice­ rer og Tambourer ogsaa betrukne, og ved den første Begravelse var der 5 Drenge i sorte Klæder, der fulgte Vognene. At Stuen blev betrukken, har man vel da ringe Grund til at tvivle om, thi ud­ trykkelig kan det ikke ses af de 2 Regninger, med mindre det i den første er »Madame Flechenbergs Leje af Trækbaj 2 Rdl. 4 Mk., og under den anden »sort Baj til Omtrækning og Beklædning 38 Rdl.« Enhver nogenlunde fornemme Borger blev da ikke jordet om Dagen, men om Aftenen. Ved Aftenstid afgik Ligtoget fra Hjemmet til Kirken og man lejede Lygter, der blev baarne ved Siden af Vog­ nene, hvis Tal var stort, thi der lejedes 1 Karet til hver af de ind­ budte. Kirken var da fuldt oplyst med Vox- og Tællelys, og følgelig maatte der ogsaa Oplysning til ved Kistens Nedsættelse i den murede Familiebegravelse, som enhver nogenlunde velstaaende Borger ejede under Kirkens Gulv. Man maatte have en Studiosus til at skrive Ligvers, og det, naar det var rigtig fint, baade paa dansk og tydsk, og Sangværket i Helligaandskirke blev sat i Gang under Ligproces­ sionen. Hvor store Udgifterne blev i Forhold til Formuen, ses af, at den nedenfor nævnte Stadshauptmands Begravelse kostede 1120