KøbenhavnPaaHolbergsTid

180 Barselstuer. Begravelser. han var bange for sin Hat, og naar i Stykkets ældste Udgave (4, 4) Yaagekonen tager Officerens Hat fra ham ifølge »Barselstueretten«, og ikke vil afgive den igjen uden Indløsning. Paa Landet holdt dette sig længe. F. Feilberg fortæller saaledes fra Mellemslesvig, hvor Re­ ster af Skikken endnu vedvarede 1860 78), hvorledes det tidligere gik til: Konerne drak omkaps, og som det i Reglen gaar Kvinder, vidste de hverken Maal eller G ræ n se. Kaar de saa ikke kunde længer, for de afsted som den vilde Jagt, ethvert Karlfolk, de mødte, maatte øjeblikkelig tage Hatten af, inde i Skolen gav de Læreren en Svingom og hujede og tumlede med Børnene, inde i Kroen væltede de Borde og Bænke, Smeden jog dem bort med sit gloende Jæ rn , men den tykke Skræder maatte danse en Polsk med dem paa Byens Gade, Heste kyste de løbske, men sommetider lykkedes det vel ogsaa en Mand at faa »Færd« paa dem og kjøre dem ud i en Dam, saa de maatte vade i Land. Skikken var udbredt ogsaa i andre Lande, og naar Danske Lov paalægger Barselkvinden at holde sin Kirkegang 5-6 Uger efter sin Barnefødsel, ser man, at det er den Tid, der gaar forud for denne Indførsel i Kirken, som her endnu paa Landet fore­ gik for ikke ret lang Tid siden, maaske bruges endnu sine Steder, da man ikke turde vise sig aabenlyst.79) Klager over de store Udgifter ved Begravelser lægger Holberg i Munden paa Troels i »Barselstuen« (1, 1): »En stakkels Kone mi­ ster sin Mand, som jeg sætter efterlader hende nogle Skillinger, som hun ved Forsynlighed kan leve af. Fornuften siger, hun skal kon­ servere dem, men Moden siger, hun skal give sin Mand en hæderlig Begravelse, det er at sige paa anden Danske, hun skal udstaffere det døde Legeme, betrække alle Yægge, Stole, Stuepiger, Kokkepiger, Ammer, Kuske, Heste (med Tiden skal vel Skjødehundene overtræk­ kes ogsaa), med et Ord, hun skal gjøre saadan hæderlig Begravelse, at hun har intet tilbage at føre et hæderligt Levned med. Det er ikke nok, at hun mister sin Mand m ed.sin Yelfærd, Moden siger, hun skal ogsaa ligge paa sin Seng i 6 Uger eg høre de Ord 6 Gange repeteres hver Time: Hendes Sorg gjør mig ondt, Madame! Saa at, endskjønt hun som en god Christen har sat sig for at bære sin Sorg med Taalmodighed, saa tilstæder dog Moden hende ikke saadant. Det kommer mig' for ligesom en, der har faaet Saar paa sin Haand, hvilket hun efter Moden maa lade sine bedste Venner vide, at de vil gjøre hende den Ære en efter anden at rive Plasteret af igjen. Saa