KøbenhavnPaaHolbergsTid

Bryllupper. 177 ikke gives mere end 8 Retter, ej heller maatte »nogen Pyramider af Sukkerbageri iblandt Bryllupskosten anrettes, meget mindre nogen Overdaadighed optænkes med kostbare Retter«, men alting skulde fore- gaa tarvelig efter enhvers Yilkaar. Rangspersoner maatte til Omhæng ug Betræk til Brudesenge kun bruge Taft, Atlask, Damask eller andet Silketøj; Sillcefryndser maatte kun bruges, naar de var forarbejdede i Landet, men Sølv- eller G-uldfryndser, Kniplinger eller Snorer, lige­ som Kniplinger om Lagnerne var ej tilladt andre end Gehejme- raader, Grever og Friherrer. Til Brudeskamlen maatte kun bruges vævet Tapet uden Fryndser, men Himmel over den eller over Bordet var kun tilladt de 4 første Rangklasser. Gejstlige, fornemme Borgere og Negotianter maatte kun bruge Taft og Atlask til Brudesengen, men Haandværks- og Tjenestefolk skulde nøjes med Rask eller andet indenlandsk uldent Tøj; disse sidste maatte kun følges til Kirken af 6 P ar Folk og maatte kun traktere med 4 Retter, dog formentes det ingen at møde i Kirken eller Huset for at høre paa Brudevielsen og ofre med Brudefolkene. Brudegave var aldeles forbudt undtagen til Tjenestefolk og af Forældre til Børn. Den gamle Skik, at Brud­ gommen gav Ædelstene, Perler og andre Kostbarheder til Brudens Venner eller Søskende, var nu helt afskaffet, men han maatte skjænke hendes Moder eller dem, i hvis Hus hun var, Gaver til 100 Rdlr.s Værdi. Til Bryllupper i Almindelighed, der kun maatte holdes paa 1 Dag, maatte foruden den nærmeste Slægt kun bedes 12 Par F o lk .76) Saadanne Ting er det nu let nok at give Bestemmelser om, men paase deres Overholdelse er en anden Sag. En »gemen« Borger vilde ikke staa tilbage for en »fornemme« Borger, og dennes Ære gik det dog for nær, om han ikke kunde gjøre et ligesaa pænt Bryllups­ gilde som hans Nabo, der havde faaet en Rang, og en Rangsperson syntes det at være en Skam, om han ikke kunde have en Himmel over Brudeparrets Sæde ved Bordet. Dette ligger i den menneskelige Natur, og derfor gjør Luxusforordninger mere Skade end Gavn. I Holbergs Komedier omtales ikke de »fornemme« Borgeres Bryllupper, naar Jeronimus i »Maskeraden« (2, 5) siger, at »mange Folk her gjøre slige Bryllupper, at Bryllupsmaden næppe er fordøjet i Maven, førend de maa danse i Slutteriet«, thi her mener han ikke sineÆige. I „Barselstuen« (1, 1) er det ogsaaHaandværkstandens og Tjenestefolks Bryllupper, der omtales, naar Troels siger: »Skal man giftes, maa der lige saa mange Folk komme sammen for at æde og 12