KøbenhavnPaaHolbergsTid

Skjødeliunde. 175 en halv Snes Gange kysse den, naar der er fremmede«. Haar Gedske saa senere (4, 6) kommer ind med Hunden, vækker det stor For­ nøjelse hos Raadsherreinderne: »Var det ikke en allerkjæreste Hund, hun havde paa Armen? den skjønneste Lænkehund, nogen vil forlange; jeg er vis paa, at den bliver kaldt Joli oven i Kjøbet«. I »Melampe«, hvor Handlingen drejer sig om en bortstjaalen Skjødehund, kommer Satiren ret frem, navnlig giver Trommeslagerens Efterlysning (1, 2) en morsom Skildring af det bortkomne Dyr: »Saasom i Dag henved Kl. 8 den velbaarne Jom fru Philocyne har, sig og sin Familie til stor Hjærtesorg og Bedrøvelse, tabt en liden Skjødehund ved Havn Melampe, saa gives hermed tilkjende, at hvo, som kan aabenbare samme Hund eller bringe den tilbage, skal have 10 Dukater. Hunden er ganske hvid, tegnet med sorte Øren og en sort P let i Panden, Fødderne ere ubeskrivelig nette uden den venstre, som er noget tykkere end de andre. Hvad Sindets Gaver er angaaende, da har samme Melampe fast menneskelig Forstand, thi omendskjønt den ikke kan tale, saa kan den dog ved Gebærder give sin Mening tilkjende. Haar den vil ligge i et Skjød, skraber den med det ene Forben paa Forklædet, og naar den vil ligge paa sin Pude under Kakkelovnen igjen, gir den sin Yilje tilkjende ved at lade falde en liden Vandtaar paa Forklædet, dog saa subtilt, at det ingen Skade gjør. Den er af en saadan fornemme Haturel, at den ingen Mad æder, uden den er tygget, og skjælver af Kuld, endogsaa udi Augusti Maaned. Den har et Fløjels Halsbaand, hvorpaa staar med Guld broderet Melampe«. I den ældste Udgave af »Barselstuen« findes en hel Scene (2, 2), der alene bestaar af Snak om Hunde. Denne overdrevne Kjærlighed til Hunde blev dreven saa vidt, at man gjorde Yers over Hunde, ja endog lod disse trykke. Frederik Rostgaard, der uagtet sine Fortrin ofte optraadte som en Har, skrev hl. a. en Gravskrift over »den rare Mynde Melampus, som tjente i Gehejmeraadinde Har bos Gaard (er vel den i Stormgade) og som blev skudt af en Skytte 1718«. Melampe var iøvrigt ikke noget ual­ mindeligt Hundenavn.74) Af »Maskeraden« (1, 2) ses, at man havde Porthunde i Kjøben- * havn, og endnu i sine ældre A ar73) klager Holberg over Hundenes Allarm her i Byen; »Hvis min Gjenboes Lænkehund, som gjøer og skjælder alene for at gjø og skjælde, vilde pavsere alene engang om Ugen, nemlig Torsdag Aften, vilde jeg holde hans anden Bjæffen til