KøbenhavnPaaHolbergsTid

142 Kager. (1, 1), at Debitorer er ligesom Snemos, »de synes at være noget, men naar man ret examinerer dem, bliver de til slet intet«. Da Rasmus i »Ulysses« (4, 13) har været i Luften paa Dragen, fortæller han om Maanens Størrelse og at han tidligere havde bildt sig ind, at den ikke var større end en Flødekage, som man kunde gjøre af 8 eller 9 Æg. Paa saadanne Ivager giver Kogebogen flere Opskrifter, og i hvilken Retning, Smagen gik med Hensyn til fint Brød, ses af følgende Privilegier. Anne Margrete Otten søgte 1719 om at maatte indrette et Suk­ ker- og Konfektbageri og deri at bage og falholde Sukkerbrød, Ma­ kroner og Pletskener, men det fraraader Politi- og Kommercekollegiet, idet det mener, at det er nok at tillade hende at bage Peberkager af Honning eller Sirup samt det saakaldte franske Ægge- og Gevyrts- b rø d 34). 17. Oktober 1721 fik Henrik P ira kgl. Bevilling paa at ned­ sætte sig som Franskbrødsbager. Franskbrød var noget, man hidtil ikke havde forstaaet at tillave, og de Yrigny fortæller fra 1702, at den franske Gesandt havde ladet sin Bager aabenbare Hemmeligheden ved deres Tillavning for en af Kongens Tjenere under Tavsheds Løfte og alene for Kongens egen Mund. 30. Maj 1721 fik G. H. Grosen Privilegium paa at nære sig af Los- og Kukkenbageri, men maatte ikke befatte sig med. andet Brød, hverken grovt eller sigtet Rug- eller Hvedebrød. 27. Avg. 1723 fik Kristoffer Kryger et lignende Privi­ legium paa at bage et Slags Brød, der kaldes Hamborger Ejermond samt Nlirnbergerkager og Pebernødder og sælge det ud af Huset, men hvis han vilde falholde det fra »et siddende Sted« (Stade), skulde han skaffe sig Magistratens Seddel derpaa. Ulrik Adolf, der tidligere havde faaet Bevilling paa at bage fransk og krydret Brød, havde gaaet udenfor sit Privilegium, idet han havde bagt Kringler, Tve­ bakker og raspet Brød, men dette havde Bagerlavet konfiskeret, hvor- paa han 11. Dec. 1722 fik Privilegiet udvidet til Kringler og Tve­ bakker samt andet smaat Brød, dog at dette bagtes af de 2 Sorter Dej, hvorpaa hans første Privilegium lø d 53). I »Maskeraden« (2, 3) omtales »Makron- og Sukkerbrøds Kjællinger«. I den ældste Udgave af »Den Vægelsindede« (2, 1) omtales Makroner og Marsipaner, som man blev beværtet med ved Selskaber. »Lybske Kavringer og Strøm­ per, som man kaldte hine lange Hvedebrød, ere ej endnu ganske ubekjendte«, siger Pontoppidan 174336). Til daglig levede man vel i det Hele i de jevne borgerlige Huse