KøbenhavnPaaHolbergsTid

140 Retter. hos findes Hr. Byfoged Bruuns Kvittering for Bøder 12 Rdl., som Sprich har betalt 19. Nov. 1720«. Man spiste nu ikke mere saa stærkt som for en 100 Aar siden, og i de gammeldags Huse nød man Øllebrød om Morgenen og Grød om Aftenen, hvilket ikke kan forundre nogen, naar man ved, hvor længe denne sunde Levemaade holdt sig langt ind i dette Aarhundrede i Provinserne selv udenfor Bondestanden. Saaledes siges til Fogden paa Anholt i »Peder Paars« om hans Levemaade om Morgenen: »Saasnart I stoppet har Je r Pibe, I da faar jer reven Øllebrød og derpaa nok en Taar, paa eders Løjbænk da I nok en Time sover«. I »Barselstuen« (3, 5) forudsættes Melgrød som den almindelige Af­ tensmad i Korfitses Hus. I »Jean de France« (5, 5) siger Esben, da Marthe fortæller, at hun læser Seneca, at han nok har kunnet mærke det, »thi vor Grød, som vi faar om Aftenen, er enten for lidt kogt eller sveden«. I Regulativet for Yajsenhuset 1727 bestemtes det, at Børnene hver Morgen skulde have Smørrebrød, og om Af­ tenen 2 Retter, af hvilke den ene altid var Grød. Derimod vil den yngre Slægt ikke nøjes med denne Kost. »Forsøg kun«, siger Jeronimus i »Jean de France« (1, 1), »at give eders Søn reven 01 og Brød til Frokost, som tilforn, se, om han ikke vil svare: Jeg er vant til Chokolade i Holland; forsøg at give ham en god dansk Melgrød eller Byggrynsgrød, se, om han ikke vil grine deraf og en anden Aften soupere hos en fransk Kok«. Ogsaa Middagsmaaltiderne var tarvelige. Det er følgelig intet mærkværdigt, at der i »Maskeraden« (1, 2) tales om sød Vælling og Stokfisk. I den ældste Udgave af »Den Vægelsindede« (1, 6) skal Lukretia have Vinsuppe til Middag, men da det sparsommelige Lune kommer over hende, vil hun have opvarmede Ærter. Som i langt senere Tider havde hver Dag sine bestemte Retter og de var jevne. Kun ved Højtiderne levede man paa en finere Maade og det gik ikke ret til, naar man ikke fik Gaas Mortensaften og Juleaften, Ivaal Skjærtorsdag, Lammehoved med Lungemos og Mjød Mikkelsaften og deslige. Saadanne Skikke, der nævnes i meget ældre Tider og som har levet til vore Dage, er følgelig aldrig gaaede af Brug. Hvis man kunde slutte noget af Kogebøger, kunde man opstille lange Lister over Retter, men Kogebøger fremstiller ofte ikke den alminde