KøbenhavnPaaHolbergsTid

128 Formaliteter. Maven ind og skyde Brystet frem , drage Skuldrene tilbage, holde Hovedet med en lige Hals i Vejret, saa Hagen ligesom efter Blyvægten altid maa være i lige Linie med Panden og Maven. Armene maa hænge lige ned, i den venstre Haand holder man Stokken, saaledes at Spidsen »negligent« bagtil falder til Jorden, og under venstre Arm holder man Hatten med Pullen udad og Spidsen frem, saa man strax kan tage fat paa det rette Sted, naar den skal sættes paa. Kvinder maa staa i samme Stilling, men de har ikke Behov at lade begge Armene hænge ned; »de kan uden Affektation bære dem liggende for sig tæ t ved Livet, dog ikke med sammenfoldede Fingre, som naar man læser en Bøn, men med over hinanden sammenlagte og lidt nedad bøjede Hænder, paa det de hverken skal ligge for højt imod Brystet, ikke heller for dybt i Skjødet eller trykket for tæt til Livet. Ikke heller har Armene og Hænderne Behov altid at ligge stille, ligesom de var fastlimede, naar man er i Konversation og hvor adskillige Bevægelser er fornødne, men den ene bør undertiden med Manerlighed bevæges, fornemlig naar hun har en Vifte, et Tørklæde, et Blomster, en Buket eller noget saadant i Haanden«. »Armenes Bevægelse i Gangen, naar et Menneske véd at føre og bevæge dem efter Velanstændigheds Regler, er en stor Sirat for Legemet. Thi om En endskjønt gjør nok saa skjønne og gravitetiske Skridt, fører ogsaa Legemet smukt lige og commode frem paa faste og vel sluttede Ben, men lader derhos enten som et Træbillede Ar­ mene paa begge Sider hvile altfor tæ t ved Livet, ligesom de var limede, eller som et Sceleton (Benrad) lade dem slingre uordenlig hid og did, eller og, om han har sin Stok i Haanden, fægte farlig om sig hen i Vejret imod Sagens N aturel, saa ser det dog altsammen i højeste Grad uartig og affekteret ud. Men at man da ogsaa herudi kan faa et vist Reglement, saa vil jeg sige: Man maa i Gangen lade den venstre Haand naturlig hænge ved Siden og imidlertid bevæge den højre, i hvilken man holder Stokken, skjønt ogsaa uden Stok, lidt frem og tilbage, dog saa, at naar den højre Fod gaarfrem , den venstre Arm da ogsaa føres frem og den højre tilbage« osv. Hatten maa hverken være for stor eller for lille, maa altid være vel opfæstet, apteret og udstafferet; den maa sættes saaledes paa Ho­ vedet, at Knappen kommer til at sidde paa den venstre Side og Spidsen akkurat over Næsen, og det maa paaagtes, at den sidder lige. Naar man tager den af, griber man den ved Randen ikke langt